Vi er en afdeling, der består af 6 personer inklusiv en student. Vi arbejder bl.a. med udvikling af økologipolitik og -regler, markedsforhold samt formidling af økologi til både landmænd, undervisningssektoren og forbrugerne.

Vi arbejder tæt sammen med vores kollegaer i Landbrug & Fødevarers Markedsafdeling, som har fokus på afsætning af økologiske fødevarer i ind- og udland, samt med de faglige eksperter på Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

Vi søger i foråret 2022 en praktikant med interesse for faglig formidling af økologisk landbrugsproduktion. Du vil i dit praktikforløb få lejlighed til at arbejde med udarbejdelse af tekster til undervisningsbrug om forskellige emner inden for økologi samt opsætning af ny hjemmeside, der bliver en ny digital undervisningsplatform til landbrugsskolerne om økologisk produktion.

Endvidere vil du også blive inddraget i andet fagligt arbejde i afdelingen – primært af formidlingsmæssig karakter.

Med en praktikplads i Landbrug & Fødevarers økologiafdeling får du endvidere indsigt i, hvordan det er at arbejde i en politisk interesseorganisation.
  
Så, hvis du har:

  • faglig indsigt i landbrugsproduktion og interesse for økologiske produktion
  • lyst og evner til at formidle faglig viden til forskellige målgrupper bl.a. landbrugsskoleelever og forbrugere
  • lyst til at lære at arbejde med opbygning af hjemmesider, redigering af billeder mv.  
  • lyst til at få et indblik i Landbrug & Fødevarer som arbejdsplads

så send os en ansøgning, hvor du fortæller lidt om dig selv, og hvorfor du synes det kunne være interessant at være i praktik hos os.

Vi glæder os til at høre fra dig

Kontakt: chefkonsulent Hanne Børsch hab@lf.dk 27245833

Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder