Jobbet "Praktikant til geoteknisk design efteråret 2018" er udløbet.
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Som praktikant bliver du tilknyttet vores specialiserede team i designafdelingen under forretningsenheden Fundering og Anlæg.

Du vil få en grundlæggende oplæring i beregninger af blandt andet indfatningsvægge (spuns, sekantpælevæg eller slidsevæg) og jordankre, hvorefter du vil få lov at regne et igangværende projekt igennem fra ende til anden.
 
Dine berøringsområder vil primært være:

  • Grundlæggende beregningsprincipper for indfatningsvægge.
  • Beregning af afstivningssystemer, herunder jordankre, ankerplader, stræk og tværafstivning.
  • Sætningsberegninger af opfyldningsområder.
  • Stabilitetsberegninger af opfyldning på bløde aflejringer. 

Med denne indsigt og aktie i projektets beregninger vil du være klar til at deltage i det udførende arbejde på byggepladsen. Her vil du indgå i det daglige arbejde på lige fod med de øvrige medarbejdere og hjælpe med at gennemføre projektet. I den del af praktikforløbet vil en naturlig del være at sikre dokumentationen af kvaliteten.  

Din arbejdsdag tilrettelægger du i samarbejde med den ansvarlige leder, og vi garanterer, at der bliver både kontorarbejde og masser af mulighed for at få mudder på det orange tøj på byggepladsen. Du vil få indblik i de mange forskellige opgaver, der er på en byggesag, og du vil med tiden få ansvaret for egne opgaver.  
 
Vi håber at høre fra dig, som er under uddannelse til ingeniør indenfor geoteknik og kan lide at tage fat og selvstændigt kaste dig ud i opgaverne. Du er passioneret og nysgerrig og er ikke bange for at stille spørgsmål, men kommunikerer åbent og effektivt og evner at omsætte teori til letforståelig praksis.  
 
Vi ansætter løbende, så skynd dig at sende en ansøgning og CV, hvis du vil have et uforglemmeligt og unikt praktikforløb med indblik i både design og udførelse af vores spændende projekter.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder