Jobbet "Praktikant til drift og udvikling af Vejdirektoratets vintertjeneste" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Dine opgaver
Du kommer til at tage del i vores arbejde med at sikre fremkommelighed og sikkerhed på statens veje om vinteren, hvor du selvfølgelig kommer til at få en grundig oplæring i vintertjenestens mange aspekter. Du vil få mulighed for at påvirke din egen praktikperiode i den retning, du finder mest spændende, og du får mulighed for selvstændigt at bidrage med din viden fra studiet.

Du kan komme til at bistå med den daglige drift, når vinteren raser, og du kan få mere udviklingsprægede opgaver, fx trafiksikkerhedsopgaver i form af uheldsanalyser og opgaver inden for miljø og bæredygtighed i vintertjenesten.

Derudover vil du få mulighed for at udvide dit netværk, når du deltager i møder både i og uden for huset.

Din profil

  • Du har motivation for at lære en masse om vintertjenesten
  • Du har lyst til at kaste dig ud i nye spændende opgaver i relation til vejområdet i vinterhalvåret
  • Du kan bruge teorien fra studiet i dine daglige arbejdsopgaver
  • Du har lyst til at være en del af et godt kollegateam
  • Du vil bidrage til arbejdet med fremkommelighed og trafiksikkerhed på statens veje
  • Du kan begå dig på dansk både i tale og skrift

Om os
Vejdirektoratet arbejder målrettet på en effektiv og sikker trafikafvikling på statens vejnet med fokus på, at trafikanterne kommer nemt og sikkert frem. Du bliver tilknyttet afdelingen for Vintertrafik, hvor vi bl.a. arbejder med den daglige drift af vintertjenestem såvel som udviklingsprojekter, som giver samfundsnytte, og som kan bidrage til FN’s verdensmål.

Vi er en afdeling på ca. 35 medarbejdere fordelt i både Aalborg og København. Vi søger to praktikanter, så din arbejdsgang kommer enten til at være i København eller i Aalborg. Skriv i din ansøgning, hvor du gerne vil søge stillingen.

Løn og ansættelsesvilkår
Din forventede opstart er i februar 2021 eller snarest derefter og forløbet varer 100 arbejdsdage.

Din arbejdstid vil være 37 timer om ugen, og du vil få løn efter IDA’s vejledende satser for praktikanter. Det er en forudsætning for stillingen, at du er studerende.

Vejdirektoratet er en styrelse under Transport- og Boligministeriet. Dit ansættelsesområde vil være Transport- og Boligministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Du vil blive ansat i Vejdirektoratet på adressen Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V.

Læs mere
Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Freddy Knudsen på 72 44 34 25 eller fek@vd.dk.

Vi søger også praktikanter til vores andre afdelinger, hvilket du kan læse nærmere om på www.vejdirektoratet.dk.

Er du interesseret?
Vi opfordrer dig til at søge stillingen snarest, da vi ansætter praktikanter løbende.

Klik på "ansøg" knappen på Jobfinder for at komme til jobsiden. 

Herfra kan du søge stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via hjemmesiden www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft her ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund i Vejdirektoratets medarbejdersammensætning og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfinder.