Jobbet "Praktikant til byggeriet af ny universitetsbygning" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Dine opgaver
Du vil få din daglige gang på byggepladsen, hvor nogle af de væsentligste aktiviteter i foråret 2021 vil være montage af betonelementer og tekniske installationer. Du vil indgå i Vejdirektoratets team af byggeledere, tilsynsfolk og rådgivere, og du vil komme til arbejde med de nyeste digitale værktøjer til byggestyring.

Du vil få indblik i planlægningen af byggeriets forskellige faser. Du kommer til at opleve, hvordan vi løbende tænker næste projektfase ind i byggeriet, og du får praktisk erfaring med arbejdstilrettelæggelsen og sammenhængen mellem installationer og konstruktioner. Du vil også blive en aktiv del af vores tilsyn med entreprenørerne.

Du kommer bl.a. til at arbejde i det digitale 5D byggestyringsværktøj Vico Office, hvor vi integrerer 3D modeller med tids- og økonomistyring.

Din profil

  • Du er i gang med en uddannelse til ingeniør, maskinmester eller konstruktør
  • Du er ikke bange for at tage fat, og du kan selvstændigt kaste dig ud i opgaverne
  • Du kan bruge teorien fra studiet i dine daglige arbejdsopgaver
  • Du kan begå dig på dansk både i tale og skrift

Om os
Vejdirektoratet har midlertidigt overtaget det styrings- og udførelsesmæssige ansvar for gennemførelsen af fire byggeprojekter, herunder det nye Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved SDU i Odense.

Vejdirektoratets team på byggepladsen omfatter i alt ca. 10 medarbejdere.

Løn og ansættelsesvilkår
Praktikperioden er lønnet og varer 100 dage.

Din forventede opstart er den 1. februar 2021 eller snarest muligt derefter.

Vejdirektoratet er en styrelse under Transport- og Boligministeriet. Dit ansættelsesområde vil være Transport- og Boligministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Du vil blive ansat i Vejdirektoratet på adressen Guldalderen 12, 2640 Hedehusene. Dit daglige arbejdssted bliver ved Byggepladsen for SDU SUND, Fioniavej, 5230 Odense.

Din arbejdstid vil være 37 om ugen, og du vil få løn efter IDA’s vejledende satser for praktikanter. Det er en forudsætning for stillingen, at du er studerende.

Læs mere
Du kan læse om byggeprojektet her: https://www.vejdirektoratet.dk/projekt/sdu-sund-ny-fakultetsbygning-til-...

Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.  

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte byggeleder Kai Egede Jensen på telefon: 4123 4504 og/eller på mail: kegj@vd.dk.

Vi søger også praktikanter til vores andre afdelinger, hvilket du kan læse nærmere om på www.vejdirektoratet.dk.

Er du interesseret?
Vi opfordrer dig til at søge stillingen snarest, da vi ansætter praktikanter løbende.

Klik på "ansøg" knappen på Jobfinder for at komme til jobsiden. 

Herfra kan du søge stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via hjemmesiden www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft her ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund i Vejdirektoratets medarbejdersammensætning og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfinder.