Jobbet "Praktikant til byggeproduktion for Food & Pharma kunder - AFRY Byggeri – Herning eller Aarhus" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Om AFRY
AFRY er en af de førende rådgivende ingeniørvirksomheder i Norden og som praktikant i Food & Pharma er du en del af AFRY byggeri, hvor vi er +200 dedikerede kolleger der yder ingeniørrådgivning indenfor byggeri og anlæg. Når du træder ind ad døren hos os, vil du straks opleve den uformelle stemning, det høje humør og gode kollegaskab, som gør vores arbejdsplads til et rigtigt rart sted at være. AFRY Byggeri har kontorer i Aarhus, Herning og Herlev og er en væsentlig del af AFRY Danmark, der har 600 medarbejdere fordelt på kontorer i hele landet og er en del af den globale AFRY organisation med ca. 17.000 medarbejdere på globalt plan. I Food & Pharma afdelingen har vi specialiseret os i rådgivning for kunder indenfor fødevare- ingrediens- og medicinindustrien. Vi arbejder tæt sammen med vores kunder og yder totalrådgivning på deres projekter. Med et indgående kendskab til nybyggeri og renovering/modernisering af industri- og produktionsbygninger og procesudstyr/-anlæg – har vi et gennemgående styringsansvar fra ideoplæg/tanke til eksekvering.

Arbejdsopgaver
Som praktikant kommer du tæt på vores arbejde med byggeledelse og totalrådgivningen i såvel større og komplekse projekter som mindre/mellemstore projekter. Dette foregår i tæt samspil med nøglekunder og koncerner inden for Food & Pharma segmentet. Du vil blive tilknyttet en af vores erfarne projektchefer eller byggeledere som du skal assistere i arbejdet med:

  • Byggeledelse, herunder tidsplanlægning, kvalitetssikring og eksekvering on-site
  • Totalrådgivning/projektledelse, herunder styring af interne projektressourcer. Som praktikant kan du forvente ansvar og koordinering op imod bygge- og projektledere
  • Arbejdsmiljøledelse, herunder dybdegående indblik i sikkerhedskoordinering i både projektering og byggeledelse.
  • Beslægtet arbejde, herunder bygherrerådgivning og kundehåndtering

Du får en afvekslende hverdag på både kontoret og ude hos kunderne på byggepladsen. Du vil få jobopgaver, som matcher dine kvalifikationer og interesser med fokus på din læring. Du bliver tilknyttet en mentor, der hjælper, vejleder og følger dig gennem praktikopholdet.

Kvalifikationer
Du er bygningskonstruktør- eller bygningsingeniørstuderende og har interesse for den udførende del af projekterne, herunder byggeledelse og sikkerhedskoordinering. Du skal være udadvendt med en smittende og engagerende personlighed og være klar i din kommunikation – direkte og kontant – på den gode måde.

Hvorfor vælge AFRY?
Et praktikforløb hos AFRY giver dig en god indsigt i en rådgivende ingeniørs hverdag og et godt fagligt fundament for dit videre studieforløb og karriere. Du får en solid erfaring fra den virkelige verden, som du vil kunne bruge i dit videre studie. Vi har for nyligt haft praktikanter, der efter endt praktikforløb, har udmærket sig på skolen, med netop den erfaring vedkommende erhvervede sig her hos AFRY. Vedkommende er i dag en vigtig spiller i vores afdeling.

Yderligere oplysninger
Interesseret?

Så glæder vi os til at modtage din ansøgning og CV via nedenstående link. Vi modtager af hensyn til dataloven ikke ansøgninger via mail, og det er derfor vigtigt, at du søger via linket på vores hjemmeside. Alle henvendelser behandles fortroligt. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Peter Christensen, Section Manager på peter.christensen@afry.com eller på mobil +45 24 63 40 13.
Vi følger dit uddannelsessteds krav om varighed og aflønning. Praktikstart i august 2022 eller efter nærmere aftale.

Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfinder.