Praktikanten vil arbejde tæt sammen med team sundhed og seniorer og får via dette team indsigt i et bredt felt af arbejdsopgaver og udvalgte udviklingsprojekter, som har til formål at øge bevidstheden og afprøve nye tilgange i arbejdet med Sundhed. Hovedformålet er at fremme foreningsidrættens viden på sundhedsområdet i de 11 kommuner, som DGI Storkøbenhavn dækker i hovedstadsområdet.
 
Om praktikstillingen
Som sundheds og senior praktikant i DGI Storkøbenhavn vil du få indsigt i de projekter som vi arbejde med, samt få indsigt i beslutningsprocesser på flere niveauer.
 
Arbejdsopgaverne vil berøre mange forskellige tematiske emner og både rumme emner som mental sundhed – fysisk sundhed – røgfri idræt – bolig sociale indsatser - større events etc. Dertil vil der typisk være et samarbejde med flere andre teams i DGI Storkøbenhavn, hvor projektlederne og idrætskonsulenterne har brug for støtte.
 
Generelt vil opgaverne have karakter af:

  • Deltagelse i projekter
  • Skriftlig, mundtlig og praktisk arbejde.                  
  • Forberedelse af og deltagelse i møder.
  • Ud over ovenstående vil praktikantens arbejdsopgaver typisk gå på tværs af DGI Storkøbenhavns organisation som en slags stabsfunktionen, der kan bruges mange forskellige steder.

 
I hverdagen vil du blive knyttet op på 2-3 projekter som du følger tæt, du vil derudover deltage i de ad hoc opgaver som teamet har.
Viden om Sundhed og idræt samt Interesse og kendskab til foreningslivets vilkår vil være en fordel når du skal arbejde i team sundhed og seniorer.
 
Med i stillingen hører adgang til frokostordning, PC og arbejdstelefon. Praktikstillingen er ulønnet og timetallet er som udgangspunkt 37 timer pr. uge – dog kan der under hensyn til praktikreglerne på det enkelte praktiksted.
 
Om dig
Vi leder efter en studerende med solidt kendskab til idræt – sundhed og foreningslivet.
Du er sandsynligvis i gang med din kandidatuddannelse inden for idræt, sundhed, idrætssociologi eller lign. Du er god til at samarbejde og interessere dig for skæve målgrupper. Du skal være en habil formidle både praktisk, mundtligt og skriftligt
 
Du trives med ansvar på en arbejdsplads, der er præget af en uformel omgangstone og højt til loftet.
 
Om DGI Storkøbenhavn
DGI Storkøbenhavn er idrætsforeningernes udviklingshus. Som foreningsidrættens udviklingshus brænder vi for at skabe stærke, lokale idrætsfællesskaber. Vi samarbejder med alle typer af idrætsforeninger om bl.a. rekruttering af frivillige, facilitetsbehov, aktivitetsudvikling, foreningsdannelse, social inklusion, markedsføring, skolesamarbejder og eventafvikling.
 
Vi har oplevet massiv medlemsvækst i de seneste mange år. I 2019 havde vi ca. 550 medlemsforeninger med 205.000 medlemmer i alt.
 
DGI Storkøbenhavn dækker geografisk 11 kommuner i hovedstadsområdet: Ballerup Kommune, Dragør Kommune, Frederiksberg Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Herlev Kommune, Hvidovre Kommune, Københavns Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Rødovre Kommune og Tårnby Kommune.
 
Vi er ca. 60 ansatte og har hovedkontor i Vester Voldgade 100 tæt på Københavns Rådhus – samt adgang til mødelokaler det nærliggende BLOX.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har fundet jobbet hos Jobfinder.