Jobbet "Praktikant søges til projektledelse i salg- og rådgivningsafdeling" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Har du en sælger og projektleder i maven?
Har du flair for rådgivning og godt købmandskab? Så har du muligheden for at få en fed praktikplads hos Twentyfour. Twentyfour er en særdeles veldrevet forretning med mange spændende kunder som bl.a. BUPL, Glyptoteket, DR Koncerthuset, Blast Pro Series, Ørsted og Folketinget. Derudover arbejder vi tæt sammen med nogle af de sejeste reklame- og kommunikationsbureauer i Danmark samt en række ERP-virksomheder. Som praktikant i vores salg- og rådgivningsafdeling vil du fra dag 1 blive en aktiv del af vores vores salgs- og rådgivningsteam. Praktikperioden er 10 uger eller mere, alt afhængigt af dit studie og passer perfekt for studerende fra f.eks. KEA, Århus Tech, CPH Business, Niels Brock eller et andet studie med en 2-årig uddannelse med afsluttende praktik eller alternativt den afsluttende praktik på din top-up (bachelor).

Hvad går praktikken ud på?
Formålet med praktikken er, at oplære dig i salg, projektledelse, rådgivning, kundehåndtering, forretningsudvikling og strategi. Vi ser praktikken som en oplagt mulighed for, at oplære nye og ambitiøse personer, således at de kan tiltræde på enten fuldtid eller deltid efter afsluttet praktikforløb. Vi er derfor som udgangspunkt kun interesseret i praktikanter, som er interesserede i en karriere hos en softwarevirksomhed. Som vores nye praktikant vil du bl.a. arbejde med følgende:

  • Dialog med kunder.
  • Specificering af opgaver (Hvad skaber opgaven af værdi for kunden?).
  • Tilbudsgivning.
  • Forretningsudvikling.
  • Projektledelse.
  • Analyse af kunders forretningsmæssige situation og marked.

En typisk opgave du vil skulle hjælpe til med vil f.eks. være at bistå resten af teamet i salgsprocessen af en systemintegration mellem en webshop og et økonomisystem (ERP-løsning) samt efterfølgende eksekvering sammen med vores udviklingsteam. Eftersom Twentyfour lever af at udvikle værdiskabende digitale løsninger forventer vi derfor at du har kendskab eller som minimum interesse indenfor et par af følgende teknologier, platforme og emner:

  • Frameworks som Porters Five Forces, SWOT, PEST.
  • Koncepter bag online marketing.
  • Programmeringssprog som PHP, C#, Symfony, HTML, CSS og .NET.
  • CMS’er som WordPress, Umbraco, Magento, Drupal og Sitecore.
  • Økonomisystemer som Microsoft Dynamics Nav, Ax, C5, e-conomic og Dinero.

Vi forventer ikke at du er programmør, økonom, eller ekspert i at kode, men det er vigtigt for os, at du har en interesse for det digitale og ikke mindst forretningsoptimering. Det er vigtigt du har en struktureret tilgang til dit arbejde og formår at holde mange bolde i luften på en gang. Vi skal nok oplære dig i hvordan de forskellige systemer, frameworks og teknologier kan hjælpe vores kunder. Du vil arbejde tæt sammen med resten af vores salg og rådgivningsteam, som i fællesskab har ansvaret for kundehåndteringen i Twentyfour. Det er dit ansvar, at vores kunder får en fantastisk service og oplever, at vi hjælper dem videre med deres digitale udfordringer. Det vil i øvrigt være forventet at du formår at skabe en god relation til kunder samt at du kan identificere evt. nye behov hos kunderne. I fællesskab med resten af teamet, naturligvis.

Hvorfor skal jeg i praktik hos Twentyfour?
Her er nogle af de gode grunde:

  • Praktikken kickstarter din karriere. Du kommer med garanti til at lære rigtig meget om salg, Projektledelse, rådgivning, forretningsudvikling, kundehåndtering og strategi.
  • Vi har spændende kunder som Mond of Copenhagen, Falcon IO, Nationalbanken, DR m.fl. Se vores case-side for mere info. twentyfour.dk/cases. 
  • Vi er mega flinke, hos os er der højt til loftet og en uformel tone.
  • Skøn frokostordning.
  • Vi har et rigtig hyggeligt og fedt arbejdsmiljø. Se eksempelvis billeder på vores facebookside –> facebook.com/html24.

Hvordan er Twentyfour at arbejde for og være i praktik hos?
Tjek vores praktikside på https://twentyfour.dk/job/ Her er der lidt mere info om praktik hos os. Ellers har vi også billeder på siden der fortæller om os – det eventyrlystne digitalbureau. Vi arbejder hårdt, men har også plads til at have det sjovt. Vi har et super godt sammenhold på kontoret, og udfordrer ofte hinanden i bordfodbold eller bordtennis, når hjernen lige skal have lidt energi til de næste opgaver. Vi har ofte sociale arrangementer (gokart, fredagsbar, paintball og lignende). Vi tilbyder vide rammer og fleksibilitet, men vi forventer du leverer og engagerer dig fuldt ud!

Søg praktikstillingen!
Send din ansøgning gennem the Hub. Du er meget velkommen til at kontakte vores Head of Account Management, Rasmus Aagaard hvis du har spørgsmål om stillingen. Du finder naturligvis også mere information om os på https://twentyfour.dk For flere informationer kontakt os på info@html24.net samt telefon +45 42 41 61 60. Vi glæder os til at høre fra dig. 

Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfinder.