Jobbet "Praktikant Maskinmester" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du i praktik i et firma, der har den nyeste viden inden for energioptimering og spildevands- og slambehandling?

Til Krügers kontor i Aalborg har vi brug for en maskinmesterpraktikant, som interesserer sig for energiteknik og termiske anlæg - gerne suppleret med praktisk erfaring fra tidligere uddannelse eller beskæftigelse. Arbejdsopgaverne vil blive forskelligartede men primært foregå omkring fornyelse og drift og vedligeholdelse af maskin- og procesanlæg for slamtørring hos en af vores store kunder.

Krüger har travlt med mange spændende projekter på renseanlæg i Danmark og Skandinavien primært i den kommunale spildevandsbranche, men også i industrien. Projekterne omfatter typisk renoveringer, fornyelser, optimeringer og udbygninger. Vores mål er at være nyskabende, udvise ansvarlighed og være den foretrukne samarbejdspartner for vores kunder samtidig med, at udvikling er i fokus. Du kan se frem til at komme ind i en virksomhed, hvor vi arbejder målrettet på fortsat at udvikle Danmarks bedste kompetencemiljø inden for renseanlæg.

Du kommer til at beskæftige dig med:

  • Mindre projekteringsopgaver
  • ATEX og maskinsikkerhed
  • Opdatering af P&I-diagrammer samt af motor- og instrumentlister
  • Tegneopgaver i 3D-Inventor
  • Indhentning af tilbud fra leverandører
  • Tilsynsopgaver, test og idriftsættelse
  • Vedligeholdelsesplanlægning
  • Dokumentation
  • Deltagelse i kundemøder

Vi forventer at du: 

  • er udadvendt, opsøgende og ikke bange for at spørge
  • er parat til at prøve at arbejde som maskinmester/projektingeniør i en stor miljøvirksomhed
  • gerne vil udvikle dig selv og dine faglige kompetencer
  • er på et af de sidste semestre af maskinmesteruddannelsen
  • har bestået alle nødvendige kurser forud for praktikforløbet
  • behersker dansk (modersmål) og engelsk på højt niveau i både skrift og tale

Du vil indgå i et erfarent team af ingeniører, maskinmestre og CAD-designere, som vil guide og vejlede dig hele vejen gennem praktikforløbet.

Vi ser frem til din ansøgning!

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder