Gå til hovedindhold

Læser du til Diplom- eller Civilingeniør inden for stærkstrøm? Og har du lyst til at give din uddannelse en vitaminindsprøjtning gennem Energinets praktikforløb? Så søg ind som praktikant i efteråret 2020. Dit praktikophold vil foregå på vores hovedkontor i Fredericia. Der er muligheder for kørselsordning.
 

HVEM ER VI?
Som praktikant hos Energinet bliver du en del af et uformelt miljø, som er kendetegnet ved et højt fagligt niveau, tværgående samarbejde og fokus på faglig og personlig udvikling. Vores opgave er at sikre forsyningen af el og gas i Danmark, samtidig med at den grønne omstilling sker samfundsøkonomisk effektivt. Du får dermed også chancen for at være med til at løse en vigtig samfundsopgave, der samtidig giver dig indblik i store, komplekse og banebrydende projekter.
 

HVAD TILBYDER VI?
Hos Energinet har vi jævnligt studerende fra videregående uddannelser i praktik som en del af deres uddannelse. Vi definerer sammen opgaverne i relation til din studieretning, så du får arbejdsopgaver, der matcher og udvikler dine faglige kompetencer.

Som stærkstrømsingeniørpraktikant i Forsyningssikkerhed kan du bl.a.: 

  • Udføre analyser med baggrund i ændringer i elsystemet – f.eks. vedvarende energi, datacentre og HVDC-forbindelser
  • Udføre analyser vedrørende drift af det danske transmissionssystem – f.eks. driftsforstyrrelser, Mvar-balance, kortslutningseffekt og nærved-hændelser
     

HVAD FORVENTER VI AF DIG?
Vi forventer, at du studerer Diplom- eller Civilingeniør inden for stærkstrøm eller lignende. Samtidig er du fagligt velfunderet, flittig og god til at samarbejde. 

Som stærkstrømsingeniør skal du have kendskab til fagtekniske begreber som spændingsregulering og kortslutningseffekt. Det er et krav, at du har kendskab til PowerFactory eller lignende simuleringsværktøjer. Det er desuden et plus men ikke et krav, hvis du har kendskab til statistik og er god til at formulere dig skriftligt.

 

ANSØGNING OG KONTAKT
Send din ansøgning med cv, karakterudskrift og andre relevante bilag via linket, så vi har den senest 15. april 2020. Har du spørgsmål til praktikken, er du velkommen til at kontakte gruppeleder Henrik Houmøller på heh@energinet.dk.

Energinet varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vi er en selvstændig offentlig virksomhed med ca. 1300 engagerede og højt uddannede medarbejdere. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar, og vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål omkring bæredygtig energi, klimaindsats, partnerskaber for handling samt industri, innovation og infrastruktur. Ved at vise vejen for grøn omstilling kan vi være med til at løse den globale klimaudfordring. Nye løsninger kræver, at vi evner at se problemstillinger fra mange vinkler, og derfor er mangfoldighed et nøgleord i vores kultur. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Med afsæt i værdierne tillid og mod lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.