Gå til hovedindhold

Læser du til Diplom- eller Civilingeniør inden for stærkstrøm eller er du studerende med statistisk forståelse og med interesse for elsystemet? Og har du lyst til at give din uddannelse en vitaminindsprøjtning gennem Energinets praktikforløb? Så søg ind som praktikant i efteråret 2019. Dit praktikophold vil foregå på vores hovedkontor i Fredericia. Der er flere sammenkørselsordninger fra Aarhus og Odense.

Hvem er vi?
Som praktikant hos Energinet bliver du en del af et uformelt miljø, som er kendetegnet ved et højt fagligt niveau, tværgående samarbejde og fokus på faglig og personlig udvikling. Vores opgave er at sikre forsyningen af el og gas i Danmark, samtidig med at den grønne omstilling sker samfundsøkonomisk effektivt. Du får dermed også chancen for at være med til at løse en vigtig samfundsopgave, der samtidig giver dig indblik i store, komplekse og banebrydende projekter.

Hvad tilbyder vi?
Hos Energinet har vi jævnligt studerende fra videregående uddannelser i praktik som en del af deres uddannelse. Vi definerer sammen opgaverne i relation til din studieretning, så du får nogle arbejdsopgaver, der matcher og udvikler dine faglige kvalifikationer og kompetencer.

Som ingeniørpraktikant i Forsyningssikkerhed kan du bl.a.:

  • Udføre analyser med baggrund i ændringer i elsystemet - fx vedvarende energi, datacentre og HVDC-forbindelser
  • Udføre analyser vedrørende drift af det danske transmissionssystem - fx driftsforstyrrelser, Mvar-balance, kortslutningseffekt og nærved-hændelser
  • Udføre dynamiske analyser 

Som studerende med statistisk forståelse og med interesse for elsystemet kan du som praktikant bl.a.:

  • Være med til at udvikle en samlet statistisk model for elsystemet
  • Udføre statistiske og samfundsøkonomiske analyser
  • Omsætte teknisk materiale til ledelse og myndigheder

Hvad forventer vi af dig?
Vi forventer, at du studerer Diplom- eller Civilingeniør inden for stærkstrøm eller er studerende med statistisk forståelse og interesse for elsystemet (fx cand.scient.oecon, cand.oecon, cand.polyt, cand.scient). Samtidig er du fagligt velfunderet, flittig og god til at samarbejde.

Som stærkstrømsingeniør skal du have kendskab til fagtekniske begreber som spændingsregulering og kortslutningseffekt. Det er et krav, at du har kendskab til PowerFactory eller lignende simuleringsværktøjer. Det er desuden et plus men ikke et krav, hvis du har kendskab til statistik og er god til at formulere dig skriftligt. Som statistisk kandidat er det et krav, at du har en god forståelse for statistik og er god til at formulere dig skriftligt.

Aansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv, karakterudskrift og andre relevante bilag via linket, så vi har den senest 31. marts 2019. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte gruppeleder Henrik Houmøller på heh@energinet.dk eller chefingeniør Anders Steen Kristensen på ask@energinet.dk. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder