Jobbet "Praktikant i Bolig- og Planstyrelsen til sekretariat for partnerskab for levende bymidter" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Bolig- og Planstyrelsen søger en praktikant til sekretariat for partnerskab for levende bymidter. Partnerskab for levende bymidter har i 2021 afleveret en række anbefalinger og en værktøjskasse, som er resultatet af partnerskabets drøftelser om, hvad der skal til for at skabe og fastholde levende bymidter. Partnerskabets fase 2, hvor anbefalinger og værktøjskasse skal testes i en række byer i størrelsen 4.000-20.000 indbyggere er netop sat i gang. Som praktikant vil du være med til at drive og udvikle et forløb, hvor testbyerne sammen med byens aktører har som mål at udarbejde en fælles udviklingsstrategi for bymidten.

Om praktikantstillingen
Som praktikant i Bolig- og Planstyrelsen vil du indgå i partnerskabets sekretariat, som i praktikperioden vil understøtte testbyernes udviklingsarbejde med bl.a. forskellige analysebehov, tæt processparring og tematiske seminarer. Du vil indgå i et team som arbejder tæt sammen med mange forskellige interessenter og få stor mulighed for at sætte dit præg på samarbejdet.

Opgaverne tilrettelægger vi i fællesskab, men det vil fx være research, analyseopgaver, planlægning og afvikling af seminarer, deltagelse i styregruppemøder, afrapportering og forberedelse af evalueringsrapporter.

Du vil ligeledes indgå i kontorets øvrige opgavevaretagelse og bliver derfor fortrolig med hverdagen i en offentlig styrelse, der arbejder med ministerbetjening inden for planloven og den statslige landsplanlægning.

Din profil
Du studerer f.eks. sociologi, antropologi, etnologi, plan, by og proces, geografi el. lign. på kandidatniveau på universitetet.

Derudover forventer vi, at du:

  • har interesse for strategisk planlægning og byudvikling
  • arbejder engageret og selvstændigt, men ikke er bange for at spørge om hjælp 
  • er en dygtig formidler, muligvis også med kompetencer inden for visualisering af processer og data
  • gode samarbejdsevner og formår at skabe relationer til samarbejdspartnere, da du får mulighed for at arbejde med en bred vifte af forskellige interessenter og aktører
  • brænder for at blive en del af et forløb som til tider vil gå stærkt
  • har potentiale til at skabe konkrete forandringer for testbyerne

Om Bolig- og Planstyrelsen
Bolig- og Planstyrelsen er en ambitiøs og moderne myndighed. Vi lægger vægt på at skabe resultater af høj kvalitet og på et godt og tillidsfuldt samarbejde med vores interessenter og samarbejdspartnere. Styrelsen har ca. 175 medarbejdere, som arbejder på to lokationer; København og Nykøbing Falster.

Sekretariatet for partnerskab for levende bymidter er placeret i styrelsens område Landsplanlægning og Tilsyn, som består af ca. 48 medarbejdere med en bred faglig sammensætning og erfaringsgrundlag.

Om praktikforløbet
Praktikperioden er ulønnet og med opstart i januar 2021.

Forløbet forventes afsluttet d. 30. juni 2022.

Arbejdstiden er som udgangspunkt 30-37 timer om ugen. Vi er fleksible med opstartsdato og arbejdstid i forhold til de konkrete krav på dit uddannelsessted eller hvis du har kortere perioder med studierelaterede forpligtigelser.

Noget for dig?
Er du interesseret i praktikstillingen, så send venligst en ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse. Vi foretrækker at du gør det via knappen ”Søg stillingen” i opslaget på vores hjemmeside – alternativt kan du sende dokumenterne til vores HR (HR@bpst.dk), senest d. 30. november 2021.

Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder