Hvem er AFRY?
AFRY er en international ingeniør-, design- og rådgivningsvirksomhed med 17.000 dedikerede eksperter inden for infrastruktur, industri, energi og digitalisering. I Danmark er vi flere end 750 kolleger, der arbejder med byggeri, transport, procesindustri, pharmaindustri, automation, energi, arkitektur, akustik og lysdesign. Som praktikant i AFRY vil du få mulighed for at stå på egne ben og arbejde selvstændigt. Vi følger din udvikling tæt og sørger for, at opgaverne passer til dit niveau og dine interesser samt udfordre dig og udvikler dine kompetencer. Du vil få mulighed for at arbejde tæt på bygge- og anlægsbranchen og du vil blive tilknyttet en mentor, der følger og vejleder dig gennem praktikperioden og sikrer dig et lærerigt forløb. Praktikken er minimum 20 uger og med forventet opstart i februar. For at blive praktikant skal du være i gang med at læse til bygningsingeniør, gerne med speciale i energi og indeklima. Du har derudover interesse i projektering af HVAC-installationer.

Hvem er mine kommende kolleger?
Du slutter dig til vores team i Aarhus. Her udvikler og rådgiver vi om bygbare, bæredygtige løsninger til fremtidens generationer. Vi har et mangeårigt kendskab til byggebranchen i Danmark, og vores viden spænder bredt over boliger, erhverv, højhuse, bygherrerådgivning, fødevare- og medicinalindustrien og meget mere. Vi er et team bestående af 16 dedikerede og fagligt dygtige medarbejdere, der brænder for at levere de rigtige løsninger inden for projektering af alle former for VVS-installationer inden for boliger, kontorer, sygehuse, industri mm. samt energi og indeklima.

Kvalifikationer
Hvad er opgaven?                               

Konkret har vi brug for din hjælp til at assistere med:

  • Varmetabsberegninger og dimensionering af det samlede varmeanlæg
  • Brugsvandsberegninger og dimensionering af det samlede brugsvandsanlæg
  • Afløbsberegninger og dimensionering af det samlede afløbssystem
  • Projektering af forskellige ventilationsløsninger i samarbejde med teamet
  • Udarbejdelse af etageplaner, principdiagrammer, disponering af føringsveje mv. i Revit
  • Udførelse af energiberegninger
  • Vidensdeling af den nyeste forskning og teori fra dit studie

Hvorfor skal jeg vælge jer?
AFRY er et af Nordens største ingeniørhuse. Vi sætter rammerne for en god arbejdsplads, hvor der er tid til at udvikle din faglighed gennem projekter fra A-Z. Vi samarbejder på tværs af fag og landegrænser, og det giver dig rig mulighed for at accelerere din karriere hos os. Sparring, feedback og teamwork er nøgleord i vores daglige arbejde, hvor digitalisering og bæredygtighed er strategiske pejlemærker. Vi arbejder bevidst med inklusion og diversitet – hos os kan du være dig selv. Og så er vi vilde med fleksibilitet, for der skal være tid til alt det, der giver værdi. Ikke kun på kontoret, men også derhjemme hos familien og vennerne. Af andre goder kan vi nævne:

  • En lækker kantineordning
  • Fleksible arbejdsforhold
  • Aktive personaleforeninger
  • Stort socialt fællesskab på tværs af afdelinger og kontorer

Yderligere oplysninger
Hvordan søger jeg jobbet?

Af hensyn til Dataloven kan du ikke sende din ansøgning og dit cv direkte på mail til os. I stedet skal du bruge linket nedenfor, som også sikrer, at din ansøgning havner det rigtige sted og bliver behandlet fortroligt. Ansøgninger behandles løbende, ansøgningsfristen er 01. november 2022. Hilsen fra dine (forhåbentlig) kommende kolleger.

Jeg har et par spørgsmål …
Så ring eller skriv til afdelingschef Anders Vestergaard Christensen på telefon +45 23 84 84 16 eller anders.vg.christensen@afry.com.

Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfinder.