Jobbet "Praktik - Ingeniørstuderende i konstruktioner" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Hundsbæk & Henriksen ansætter hvert semester en ingeniørpraktikant, som uddanner sig inden for konstruktionsfaget. Som praktikant hos os får du mulighed for at opleve byggeriets forskellige faser under henholdsvis projektering og udførelse og får derigennem afprøvet dine kompetencer og teorier i praksis. På den måde får du en smagsprøve på nogle af de udfordringer, du som færdiguddannet kan blive stillet overfor.

Du bliver en del af vores konstruktionsafdeling i Vejle, hvor du vil få rig mulighed for daglig sparring med erfarne kolleger og få værdifulde faglige input af både teoretisk og praktisk karakter. ​

For at skabe det bedste forløb for alle parter lægger vi vægt på, at du er initiativrig og har mod på at udforske nye horisonter inden for ingeniørfaget.

​Lyder det som noget for dig, så ser vi frem til at høre fra dig!

Lidt om Hundsbæk & Henriksen​
Hundsbæk & Henriksen  har arbejdet med en bred vifte af ingeniørfaglige rådgivningsopgaver siden 1960. Vi er 70 motiverede kollegaer fordelt på fire afdelingskontorer i Vejle, Horsens, Billund og København, der arbejder sammen i tværfaglige projektteams.

​Vi rådgiver med respekt og vores kunders tillid til os er kernen i alt, hvad vi gør. Dialog og tæt samarbejde ​er nøgleord for alle vores projekter.

​Vi har en analytisk tilgang til opgaverne, hvor vi tænker i helheder og konsekvenser for bygherre, så vi sammen kan træffe de rigtige beslutninger for at levere de bedst tænkelige løsninger inden for rammerne.

​Vi arbejder aktuelt med flere spændende projekter, bl.a. på boliger, skoler, gymnasier, børnehaver, svømmehaller, domicil- og industribyggeri.

Ansøgning
​Send dit cv og dine karakterer på mail med “Praktik” i emnefeltet til faggruppeleder for konstruktioner, Søren Skovbo på sas@huh.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfinder.