Jobbet "Praktik inden for Kvalitet" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Inden for kvalitet arbejder vi med Q-testproduktionskvalitet og leverandørkvalitet. Områder som hver især sikrer, at vi leverer de bedste produkter til vores kunder. Du kan være med i processen, om det drejer sig om at teste nye software løsninger, optimere kvalitetsprocesser eller sikre mekaniske test af produktemner.

Du vil blive inddraget eller være ansvarlig for værdiskabende projekter, reelle problemstillinger, og du vil arbejde med både større og mindre opgaver.

Projekter inden for kvalitet kan fx være, at du er med til at sikre forbedringstiltag hos leverandører, herunder vedligeholde handlings- og aktivitetsplaner i forhold til leverandørkvalitet, forbedre vores kvalitetsprocesser i produktionen eller arbejde med root cause analysis og procesændringer på baggrund af kundereklamationer.

Derudover er en naturlig del af dagligdagen også at forstå organisationens behov og overføre dem til løsninger inden for dit område. Du vil få en bred kontaktflade på tværs af LINAK for at kunne løse opgaverne bedst muligt. Du vil også løbende skulle præsentere projekter og resultater for kollegaer, ledere og andre interessenter, alt afhængigt af projekter.

Eksempler på tidligere projekter - projekter varierer efter kvalifikationer og interesser:

  • Sikre forbedringstiltag hos leverandører, herunder vedligeholdelse af handlings- og aktivitetsplaner ift. leverandørkvalitet igennem leverandørbesøg og møder med LINAK’s leverandør.
  • Forbedre, strømline og standardisere arbejdsgangene i produktionen på tværs af afdelinger for at højne kvaliteten og samtidig forbedre arbejdsvilkårene, værdistrømmen, gennemløbstiden og flowet.
  • Opdatere og omskrive vores leverandørgodkendelses-flow, så dette er tilrettet vores nye PLM-system. Sørge for globalimplementeringen af det opdaterede flow.
  • Koordinator på indsamling af REACH og RoHS dokumentation hos leverandører. Analysere interne styklister i forhold til REACH og RoHS status på disse produkter.

Vi søger dig, som

  • er i gang med en relevant ingeniør- eller business universitetsuddannelse fx Global Business, Innovation and Business, Interaction Design, Global Ledelse og Design af Produktionsnetværk, GMM, Produktion, cand.merc. eller lignende.
  • vil have hands-on erfaring og afprøve teori i praksis hos en af Danmarks største industrivirksomheder.
  • ser muligheder fremfor begrænsninger.
  • har et positivt og imødekommende mindset.
  • kan se ting fra flere perspektiver.
  • bliver motiveret af faglige udfordringer.
  • trives og evner at arbejde selvstændigt og i teams.
  • taler og forstår dansk på grundlæggende niveau.

Hvorfor LINAK?

  • Du får løn under praktikperioden
  • Du får betalt kollegieværelse, hvis du ikke bor i nærheden
  • Du får ansvaret for egne projekter og mulighed for at afprøve teori i praksis
  • Du får mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt med sparring fra den praktikansvarlige og engagerede og dygtige kollegaer
  • Du får mulighed for samarbejde til dit kommende afgangsprojekt
  • LINAK arrangerer sociale arrangementer med 15+ andre praktikanter i virksomheden

Når du ansøger

  • skal du udtrykke dét du brænder allermest for at arbejde med under din praktik
  • skal du beskrive din motivation for at vælge LINAK som praktiksted
  • skal din ansøgning indeholde dit foreløbige karakterudskrift
  • skal din ansøgning indikere tidsrammen og tidspunkt for praktikken

Hvis du vil vide mere om, hvordan det er at være praktikant hos LINAK, kan du klikke her.

Ansøgninger behandles løbende og der kan indkaldes til samtaler før ansøgningsfristen. 

Start: februar 2023

Ønsker du flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte vores HR konsulent Cecilie Clausen på tlf. 73151773.

LINAK A/S
Group Headquarters
Smedevænget 8, Guderup
6430 Nordborg

Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder