Jobbet " Praktik i UX/UI webdesign? Kick-start din karriere hos Twentyfour" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Er du helt vild med grafisk design og brænder du for UX/UI webdesign? Hvis ja, så har vi en praktikmulighed til dig i Twentyfour!

Vi er et digitalt udviklingshus på Amager, hvor vi til daglig sidder og udvikler digitale projekter i alle mulige afskygninger til en masse forskellige typer af brancher og virksomheder.

Praktikperioden er minimum 4 måneder og er et godt match til dig, hvis du er studerende indenfor grafisk design relateret til web, eller hvis du læser til enten multimediedesigner eller grafisk designer.

Detaljeorienteret og flair for det kreative
Vi er altid på udkig efter kreative praktikanter i vores design- og udviklingsafdeling. De eneste krav vi har, er at du er passioneret omkring design og at du har en smule kendskab til designværktøjer som f.eks. Photoshop, Adobe XD og andre lign. programmer.

Under praktikforløbet vil du arbejde tæt sammen med vores primære designer og udvikler, Kristian Bangsø, som vil hjælpe dig med at omdanne dine kreative idéer til sprøde designs.

Hvad går praktikken ud på?
Praktikforløbets primære mål er, at kunne give dig nogle fede design-værktøjer som du kan bruge fremadrettet i din karriere. Det er derfor en oplagt mulighed for dig, hvis du gerne vil tilegne dig praktisk erfaring inden for webdesign.

Som praktikant hos os, bliver du kastet direkte ud i at skulle arbejde på rigtige projekter og reelle problemer for vores kunder. Det er vigtigt for os, at du afslutter et praktikforløb med forbedret evner og arbejdserfaring som du kan tage med videre i bagagen.

Typisk ansættes to til fire praktikanter hvert år, og i mange af tilfældene, fortsætter vores praktikanter som deltidsansatte, mens de fortsætter deres studier.

I dit praktikforløb vil du bl.a. arbejde med følgende:

  • Adobe XD og Photoshop.
  • HTML, CSS og JavaScript.
  • Brainstorme, designtænkning, desk research og konceptudvikling.
  • Udarbejde wireframes og prototyper.
  • UX/UI design og optimering samt kvalitetssikring.
  • Lette animationer som f.eks. GIF og SVG-filer.

Praktikken forløber sig som minimum på 4 måneder og er ulønnet.

Sådan ansøger du stillingen som UX/UI webdesigner
For at komme i betragtning til et praktikforløb hos vores design- og udviklingsafdeling, skal du gennemføre en design test.

Testen anvender vi som evalueringsgrundlag for dine designfærdigheder. Formålet med testen er at få et indblik i din kreativitet, og for at se, hvordan du tilgår problemstillinger og løser dem.

På samme vis anbefaler vi dig, at bruge design testen til at vurdere, hvorvidt du mener et praktikforløb hos os er noget for dig.

Kast dig ud i vores design udfordring

Søg jobbet!
Er vi praktikstedet for dig? Så søg jobbet som UX/UI webdesigner praktikant ved at:

  • Sende din ansøgning.
  • Sende dit CV.
  • Sende din løsning på design testen som enten et prototype link, en fil eller som billeder til kris@twentyfour.dk.

Hvis det hele spiller, bliver du indkaldt til et interview hvor vi gennemgår din test og får os en god snak om, hvordan vi bedst muligt kan give dig det fedeste praktikforløb 😎

Har du andre spørgsmål? Så kan du altid række ud til hele teamet på info@twentyfour.dk eller tlf.: +45 42 41 61 60.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder