Jobbet "Praktik i et Rådgivning- og Salgsteam? Kick-start din karriere hos Twentyfour" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Som praktikant i vores rådgivningsafdeling vil du fungere som assistent for vores team. Hos Twentyfour bliver du som praktikant ikke sat til at hente kaffe og lave kopier for resten af kontoret – i stedet vil du opleve at få en masse ansvar for projekterne og en stor portion ‘hands-on experience’.

Praktikperioden er minimum 4 måneder og passer perfekt til studerende fra f.eks. KEA, Århus Tech, CPH Business, Niels Brock eller et andet studie med en 2-årig uddannelse med afsluttende praktik.

Hvad går praktikken ud på?
Formålet med praktikken er at oplære dig i salg, rådgivning, kundehåndtering, forretningsudvikling og strategi. Vi ser praktikken som en oplagt mulighed for at oplære nye og ambitiøse personer, således at de kan tiltræde på enten fuldtid eller deltid efter afsluttet praktikforløb. Vi er derfor som udgangspunkt kun interesseret i praktikanter, som er interesserede i en karriere hos et digitalbureau.

Som vores nye praktikant vil du bl.a. arbejde med følgende:

  • Dialog med kunder
  • Specificering af opgaver (hvad skaber opgaven af værdi for kunden?)
  • Tilbudsgivning
  • Opsøgende salgsarbejde
  • Forretningsudvikling

Analyse af kunders forretningsmæssige situation og marked
Din primære arbejdsopgave er at hjælpe vores team af sælgere/rådgivere med de opgaver, de vurderer, du kan varetage. Du vil altså blive trænet i salg, teknologi, rådgivning, forretningsgange, drift og økonomi. Twentyfour er en særdeles veldrevet forretning med mange spændende kunder som BUPL, L’Oreal, DR Koncerthuset og mange flere. Disse vil du komme til at arbejde med.

En typisk opgave, du vil skulle hjælpe til med, vil f.eks. være at bistå resten af teamet i salgsprocessen af en systemintegration mellem en webshop og et økonomisystem (ERP-løsning).

Eftersom Twentyfour lever af at udvikle værdiskabende digitale løsninger, forventer vi, at du har kendskab, eller som minimum interesse inden for, et par af følgende teknologier, platforme og emner.

  • Frameworks som Porters Five Forces, SWOT, PEST.
  • Koncepter bag online marketing
  • Programmeringssprog som PHP, C#, Symfony, HTML, CSS og .NET
  • CMS’er som WordPress, Umbraco, Magento, Drupal og Sitecore
  • Økonomisystemer som Microsoft Dynamics Nav, Ax, C5, e-conomic og Dinero

En masse gåpåmod og drive
Vi forventer ikke, at du er programmør, økonom, eller ekspert i kode, men det er vigtigt for os, at du har en interesse for det digitale – og ikke mindst for forretningsoptimering. Vi skal nok oplære dig i, hvordan de forskellige systemer, frameworks og teknologier kan hjælpe vores kunder.

Du vil arbejde tæt sammen med rådgivere/projektledere, som i fællesskab har ansvaret for driften af Twentyfour. Det er dit ansvar, at vores kunder får en fantastisk service og oplever, at vi hjælper dem videre med deres digitale udfordringer. Det vil i øvrigt være forventet, at du formår at skabe en god relation til kunder, samt at du kan identificere evt. nye behov hos kunderne. I fællesskab med resten af teamet, naturligvis.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har fundet jobbet hos Jobfinder.