Du bliver i din praktikperiode ansat i en af vores anlægsafdelinger i Næstved, Greve eller København, hvor du selv får høj grad af indflydelse på dit praktikforløb. Du får en erfaren entrepriseleder som mentor, der sikrer dig en god introduktion og opstart. Udover den daglige sparring med kollegaer i teamet, følger mentoren dig igennem praktikken og sikrer, at du bliver udfordret og får ansvar i takt med din udvikling.

Du bliver ikke at finde bag kopimaskinen eller kaffemaskinen, tværtimod får du din daglige gang på projekterne, hvor du får ansvar og assisterer entrepriselederens arbejde.

  • Du udarbejder teknisk materiale til vores produktion, afklarer tegninger og detaljer med produktionsfolkene og videreformidler informationer til produktionen
  • Du forhandler og deltager aktivt på byggemøder med bygherre og byggerådgiver
  • Du udarbejder tidsplaner for de enkelte dele af projektet
  • Du møder og samarbejder med kollegaer fra forskellige afdelinger i Arkil
  • Du bliver en del af en arbejdsplads, der vægter sikkerhed og arbejdsmiljø højt

Entreprisen
Du kommer til at assistere et stærkt entrepriseteam, som udfører byggemodningsprojekter, kloakerings- og forsyningsledninger, kloakrenovering samt vejanlæg og udgravning til regnvandsbassiner. I samarbejde med forsyningsselskaber hjælper vi med at klimatilpasse og fremtidssikre kommunernes kloaksystemer.  Vi løser vejsaneringsopgaver på både mindre veje samt cykelstier, vi udfører brolægningsarbejde. Desuden er jordflytning og afvandingsprojekter en del af vores hverdag.

Vil du høre mere om praktik i Næstved, så kontakt Afdelingschef Claus Haxgart på tlf. 2041 7754.

Vil du høre mere om praktik i København, så kontakt Afdelingschef Peter Bent Hansen på tlf. 2688 4448.

I anlægsafdelingen i Greve får du indblik i et anlægsprojekt på Tagensvej, der omfatter busfremkommelighedstiltag, skybrudssikring og genopretning, et vejprojekt på Flyvestation Værløse og Klimatilpasningsopgaver i Frederiksberg Kommune. Vil du høre mere om praktik i Greve, så kontakt Afdelingschef Erik Mathiesen på tlf. 23 73 40 78.

Du får mulighed for at være en kort periode på vores asfaltfabrik, hvor du får indblik i produktion af asfalt og udlægning af asfalt med et udlæggerhold.   

Vores forventninger til dig
Vi forventer, at du læser til ingeniør eller bygningskonstruktør, og at du har bestået dine eksamener med gode resultater. Du arbejder analytisk med fokus på kvalitet, projektledelse, optimering og kommunikation. Med en bred kontaktflade i virksomheden er det desuden vigtigt, at du kan kommunikere på alle niveauer, og at du er flydende i dansk i skrift og tale. Derudover er det vigtig for os, at du:

  • kan tage initiativ
  • kan arbejde selvstændigt med opgaver og projekter
  • har en positiv tilgang og gå-på-mod
  • sikrer at følge dine opgaver helt til dørs

Kickstart din karriere hos os
Vi leder efter dig, der brænder for at være udførende og sætte dit præg på det arbejde, vi udfører til gavn for samfundet. Du får mulighed for at vise, hvad du kan, og for den engagerede studerende kan praktikken være første skridt til en karriere i Arkil.

Ansøgning
Er du interesseret i en spændende og udbytterig praktik, så send os straks din ansøgning og CV ved at klikke på ”Ansøg”.  Du bliver kontaktet direkte, såfremt vi finder din profil relevant. Vi læser løbende ansøgningerne igennem, og når vi finder den rette kandidat, tages stillingsopslaget ned. Skriv gerne i din ansøgning:

  • begrund dit ønske om praktik hos os
  • hvilken periode, du søger praktik fra

Vi opfordrer alle, uanset køn og etnicitet, til at søg og vi glæder os til at høre fra dig.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfinder.