Gå til hovedindhold
Jobbet "Praktik i afdelingen for Miljø og Geoscience" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Er du studerende inden for miljø eller planlægning, eller har du en anden relevant uddannelse inden for natur eller biologi? Og har du lyst til at give din uddannelse en vitaminindsprøjtning gennem Energinets praktikforløb? Så søg ind som praktikant i efteråret 2018. Dit praktikophold vil foregå på vores hovedkontor i Fredericia. 

Hvem er vi? 
Som praktikant hos Energinet bliver du en del af et uformelt miljø, som er kendetegnet ved et højt fagligt niveau, tværgående samarbejde og fokus på faglig og personlig udvikling. Vores opgave er at sikre forsyningen af el og gas i Danmark, samtidig med at den grønne omstilling sker samfundsøkonomisk effektivt. Du får dermed også chancen for at være med til at løse en vigtig samfundsopgave, der samtidig giver dig indblik i store, komplekse og banebrydende projekter. 

Hvad tilbyder vi? 
Hos Energinet har vi jævnligt studerende fra videregående uddannelser i praktik som en del af deres uddannelse. Vi definerer sammen opgaverne i relation til din studieretning, så du får nogle arbejdsopgaver, der matcher og udvikler dine faglige kvalifikationer og kompetencer. 

Som praktikant i Miljø og Geoscience kan du bl.a. arbejde med:  

  • Indgå i samarbejdet i projektteams med myndighedsprocessen for vores anlægsprojekter  
  • Deltage i projektmøder og evt. møder med eksterne parter  
  • Bidrage til varetagelse af tidsplanlægning og opfølgning på arbejdsopgaver 
  • Medvirke til udarbejdelse af miljøvurderinger (tidligere VVM) og screeninger  
  • Udarbejde udkast til miljøansøgninger efter særlovgivningen (fx § 3 beskyttet natur, vandløbskrydsninger, beskyttede diger mv.) 
  • Bidrage til processen med inddragelser af borgerne, herunder interessentanalyse og forberede møder samt informationsmateriale og breve til borgerne. 

Hvad forventer vi af dig? 
Vi forventer, at du er diplom- eller civilingeniør inden for miljø og planlægning, gerne med kendskab til miljøvurdering og borgerinddragelse, eller at du har en anden relevant uddannelse på kandidatniveau. Samtidig er du fagligt velfunderet, flittig og god til at samarbejde. 

Ansøgning og kontakt 
Send din ansøgning med cv, karakterudskrift og andre relevante bilag via "Ansøg" linket, så vi har den senest 2. april 2018. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Niels Bjørkbom på NBJ@energinet.dk eller telefon 2346 0536. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder