Jobbet "Praktik: Human Resource & Employer Branding" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Er du interesseret i et praktikophold i et professionelt og inspirerende miljø, hvor du får indsigt i hele HR-paletten og praktisk erfaring med rekruttering og employer branding?

Rekruttering og employer branding som ansvarsområde
Vi søger to dygtige og engagerede praktikanter til vores People & Culture-team. Dit team består af 23 engagerede kolleger, og du får indsigt i alle vores HR-aktiviteter med dertilhørende udfordringer. Som praktikant står man i spidsen for rekruttering af det kommende semesters praktikanter, hvor du får til ansvar at stå for hele processen fra jobopslag, screening og jobinterviews til udvælgelse af kandidater. Samtidig får du ansvar for vores jobmesser, samarbejde med universiteter samt events og kurser, hvor vi profilerer os som et led i vores employer branding-strategi. Du vil få en stor berøringsflade i hele organisationen, hvor du sparrer med ledere og deltager i jobmesser sammen med et team af skarpe kolleger med it-baggrund.

Du kommer til at kaste dig over disse opgaver:

  • Rekruttere i alt 20-25 praktikanter og studentermedhjælpere fra forskellige studieretninger, primært it
  • Projektledelse og afvikling af jobmesser og events i hele landet
  • Nye strategiske aktiviteter eller kampagner inden for employer branding. Herunder styrke vores strategiske samarbejde med universiteter omkring gæsteforelæsninger, virksomhedsbesøg osv.
  • Udarbejde og publicere jobopslag og styre jobbanker
  • Employer branding på LinkedIn og Facebook og producere medarbejderhistorier til vores website
  • Understøtte kollegers arbejdsopgaver, hvor du vil smage på en masse spændende ad hoc-opgaver inden for HR

Praktikopholdet er af 5-6 måneders varighed fra august/september 2018. Som udgangspunkt er pratikken en fuldtidsstilling, men vi er selvfølgelig fleksible i forhold til dit studie og kravene med hensyn til ECTS-point. Praktikken er lønnet.

Proaktiv og engageret
Du er i gang med at tage en relevant uddannelse inden for HR, f.eks. cand.merc., cand.ling.merc. eller cand.soc. Du har ordenssans og er i stand til at føre dine idéer ud i livet. Som person er du udadvendt og villig til at påtage dig nye opgaver og tackle nye udfordringer. Du er også i stand til at arbejde selvstændigt og selv tilrettelægge din arbejdsdag, da frihed under ansvar er en vigtig del af vores virksomhedsfilosofi. I dit daglige arbejde får du masser af sparring og rig mulighed for at løse opgaver sammen med dygtige kolleger. Endeligt taler og skriver du flydende dansk og mestrer engelsk på højt niveau.

Frihed under ansvar 
Som praktikant i Systematic arbejder du på lige fod med dine kolleger, og du vil fra dag et blive en del af et team og være med til at løse de opgaver, teamet har. Du får i vid udstrækning mulighed for selv at tilrettelægge din arbejdsdag og efter grundig introduktion til opgaverne, vil du være i stand til selvstændigt at løse dem i teamet. Vi bestræber os på at finde en god balance mellem dine ønsker, de formelle studiekrav og vores forventninger og prioriteringer. Det vigtigste for os er, at du lærer en masse og har det sjovt, mens du er her, og du får rig mulighed for faglig og personlig udvikling. 

Vi arbejder med sikkerhedsklassificerede projekter, og derfor skal du som medarbejder i Systematic sikkerhedsgodkendes. Læs mere på http://systematic.com/clearance.

Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål?
Du er altid velkommen til at kontakte os på tlf. +45 8943 2000 og spørge efter Mads Jessen, Junior Consultant. Vi behandler ansøgninger løbende, da vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt. Arbejdsstedet er i Aarhus. Vi glæder os til at høre fra dig.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder