Jobbet "Portfolio Manager til Banedanmarks Signalprogram" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi ruller ny IT-baseret signalteknologi ud på den danske jernbane. Vi kalder det Signalprogrammet, landets største digitaliseringsprogram og et væsentligt bidrag til en mere moderne kollektiv transport og dermed også til den grønne omstilling.

Vi er nået det stadie, hvor vi sætter rammerne for porteføljestyring i fremtiden, efter udrulningen af ny signalteknologi, så vi sikrer en transparent beslutningsproces omkring den videre udvikling af signalsystemerne.

Vi søger den erfarne Portfolio Manager, dig med stort drive…

… som kan hjælpe os med at sætte rammerne for porteføljestyring af vores fremtidige udviklingsopgaver knyttet til de nye, digitale signalsystemer. Du er med til at understøtte de mange forskellige projekter, vi planlægger at gennemføre på jernbanen over de kommende år.

Stillingen er placeret i vores Vendor Management Office, hvor vi har ansvaret for at styre Signalprogrammets leverandørkontrakter og blandt andet også beskæftiger os med procesudvikling og diverse kortlægnings- og analysearbejder. Vi er ambitiøse omkring vores arbejde, men den interne arbejdstone er uformel og arbejdsmiljøet præget af ligefremhed og hjælpsomhed.

Du får arbejdssted på vores moderne hovedkontor centralt i København og tæt på offentlig transport ved Dybbølsbro Station.

Du er både til nyudvikling og realisering

I Signalprogrammet har vi ansvaret for at etablere de nye, digitale signalsystemer på fjernbanerne og S-banen. Vi står overfor at fastlægge arbejdsgangene for vores arbejde med de nye signalsystemer efter etablering. Herunder skal vi have sat rammerne for porteføljestyring for at sikre en transparent beslutningsproces for den fortsatte udvikling af signalsystemerne, som følge af de mange jernbaneprojekter, der er i støbeskeen for de kommende år.

Det bliver din opgave at udvikle og realisere denne porteføljestyring. Det er derfor vigtigt, at du er udviklingsorienteret og i stand til at udtænke nye porteføljeprocesser og -værktøjer, og at du også gerne vil være den, der gør tingene til virkelighed undervejs – også selvom processer og værktøjer ikke er helt færdigudviklet.   

Du kan tænke på tværs af IT, forretning og økonomi

Signalsystemerne er i sin hovedessens IT-systemer, der fungerer i sammenhæng med fysiske installationer på jernbanestrækningen og udstyr i togene. Når der foretages fornyelse og nye anlæg på jernbanen, kræver det justeringer og nyudvikling til IT-systemet.

Digitaliseringen af signalsystemerne stiller nye krav til den fremadrettede projektafvikling og til planlægning, finansiering og prioritering. Det skal indtænkes i udviklingen af porteføljestyringen, hvorfor du skal være i stand til at gennemskue afhængigheder og tænke på tværs af IT, forretning og økonomi.

Du er samarbejdsvillig og evner at se dine opgaver i et større perspektiv

Du får en bred kontaktflade til personer med forskellig fagekspertise, med projektledere og ledere på forskellige niveauer i organisationen. Det er derfor vigtigt, at du har let ved at samarbejde, at du er lydhør og finder det nemt at gå i dialog med personer med forskellig baggrund og på forskellige niveauer af organisationen.

Udviklingen af porteføljestyringen er et led i et større procesudviklingsprojekt, der pågår i Signalprogrammet og Banedanmark for at sikre rammerne for en effektiv gennemførsel af jernbaneprojekter i den nye signalteknologi. Da porteføljestyringen blot er en brik i det store puslespil, er det vigtigt, at du evner at løfte blikket fra dine egne arbejdsopgaver og se dit arbejdsområde i et større perspektiv.                   

Øvrige forventninger til dine kompetencer

Herudover ser vi gerne, at du:

  • har en akademisk, formentlig samfundsvidenskabelig, uddannelse
  • har en solid teoretisk og praktisk viden om udvikling og drift af IT-porteføljestyring og har arbejdet med det i en større organisation
  • er analytisk stærk og arbejder struktureret
  • mestrer at formidle komplekse forhold på en simpel og overskuelig måde
  • er løsningsorienteret og forstår at navigere i en kompleks, politisk orienteret organisation
  • har lyst til at arbejde i et omskifteligt miljø med mangeartede opgaver
  • er udadvendt og imødekommende
  • ubesværet kan begå dig på dansk og engelsk af hensyn til vores danske og udenlandske samarbejdsparter.

Løn 

Du ansættes efter gældende overenskomst, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. 

Ansøgning og kontakt 

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt sektionschef Susanne Synnestvedt eller teamleder Betina Sand. Send din ansøgning og cv hurtigst muligt, idet vi løbende indkalder til samtale.

For at søge stillingen klikker du på linket "Ansøg" og følger instruktionerne. 

Skriv venligst i ansøgningen, at du har set jobbet på Jobfinder.