Jobbet "Porteføljeleder til investeringsprojekter" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Brænder du for projekter og porteføljeledelse, og har du lyst til at arbejde for en moderne organisation, som udvikler og driver grøn offentlig transport? Så tilbyder Metroselskabet og Hovedstadens Letbane en enestående mulighed for at være med til at opretholde værdien af metrosystemets samlede anlæg i drift.

Vi søger, med tiltrædelse snarest muligt, en porteføljeleder til enheden "Operation & Assets". I Metroselskabet og Hovedstadens Letbane er vi inde i en spændende periode, hvor åbningen af Cityringen gør, at metroen når ud til endnu flere københavnere og har endnu større indflydelse på københavnernes hverdag. Det betyder også, at vi er midt i en intensiv udvikling af driftsopgaven og vores indsatser inden for investerings- og reinvesteringsprojekter i eksisterende anlæg.

Dine opgaver som porteføljeleder bliver primært at bidrage til at det er de rigtige projekter der igangsættes og at disse senere gennemføres ift. de ønske strategiske mål. Du vil dermed være med til at sikre, at selskabet igennem porteføljeprioritering skaber den bedste værdi for metroens passagerer og opretholder metroens høje driftsstabilitet. Det vil være blandt dine vigtigste opgaver at anvende og videreudvikle et fælles sæt af processer, standarder og skabeloner for at sikre, at projektlederne har aktuel og højkvalitets planlægning, rapportering, samt ændrings- og dokumentkontrolstøtte.

Du vil samtidig i rollen som porteføljeleder bidrage til at styre og holde overblik over projekternes rejse fra analyse af behov, valg og prioritering af løsninger, indtil projektet er afsluttet og overdraget til drift. Det væsentligste i opgaven er at sikre, at projekter kommer rigtigt i gang fra idé til ledelsesbeslutning, og derefter udføres som aftalt. Der vil herunder være behov for at understøtte investeringsprioritering, samt afrapportering til selskabets topledelse.

Jobbet

Du vil som porteføljeleder blive ansvarlig for at:

  • Lede processer, der understøtter porteføljestyring af investeringsaktiviteter i drift
  • Støtte projektlederne i udarbejdelse af projektdokumenter og rapportering
  • Planlægning og koordinering af projektaktiviteternes driftspåvirkning
  • Projektopfølgning på tværs af organisationen
  • Afrapportering og udarbejdelse af ledelsesinformation

Kvalifikationer

  • Du har en relevant videregående uddannelse fx ingeniør eller anden akademisk uddannelse inden for teknik eller økonomi  
  • Du har minimum 3 -5 års erhvervserfaring herunder professionel erfaring med projekt- og porteføljeledelse, gerne af større anlægsprojekter.
  • Du har solide faciliteringsevner og trives i samarbejder på tværs af mange forskellige fagligheder organisatoriske niveauer
  • Du er struktureret og systematisk i din tilgang til projekter og porteføljer
  • Du har stærke kommunikationsevner og kan holde overblik på kort og lang sigt
  • Certificering som projektleder vil være en fordel men er ikke et krav
  • Du har MS Excel-kompetencer på højt niveau og gerne erfaring med projektværktøjer

Som person er du positiv, initiativrig og proaktiv. Du er faglig dygtig, trives med at løse komplicerende analytiske problemstillinger på både operationelt og strategisk niveau og har frem for alt lyst til at lære mere om porteføljestyring og drift af metrosystemer. 

Vi tilbyder

Du kommer til at indgå i et dynamisk og dedikeret team, som er bredt sammensat af medarbejdere med forskellige faglige baggrunde, der løser opgaver indenfor programledelse, projektledelse, drift, vedligehold, kontraktopfølgning og ledelsesbetjening mm. Det forventes, at du formår at udvikle og understøtte et samarbejde på tværs af organisatoriske enheder og forskellige ledelseslag.

Vi tilbyder et udfordrende og selvstændigt job i en dynamisk organisation i udvikling. Vi tilbyder attraktive løn- og ansættelsesvilkår, et godt arbejdsmiljø og gode kolleger.

For yderligere oplysninger om jobbet kontakt:

Teamleder for Asset Renewal, Operation & Assets, Signe Bondo Ellegaard på 7242 4989
eller Asset Manager, Delsher Mirza på 7242 4916

Ansøgningsfrist 15. januar 2022.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.