Jobbet "Porteføljeanalytiker til energihandel" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Du bliver en del af teamet Support og Analyse i Energihandel. Energihandel er ansvarlig for HOFORs fysiske og finansielle energieksponering samt at høste synergier i relation til ejerskab og drift af energianlæg kommercielt, herunder salg af elektricitet og tilhørende produkter. Support og Analyse varetager handelssupport i form af analyser, prognoser samt data- og systemhåndtering til optimering og handel af energi. Du kommer til at arbejde med vores energiportefølje, som i dag består af en voksende portefølje af vindmøller og solceller samt et kraftvarmeværk fyret med biobrændsel.

Dine primære ansvars- og arbejdsopgaver bliver at:

  • Sætte retningen for den analytiske platform i samarbejde med forretningen
  • Omsætte retningen for den analytiske platform til virkelighed
  • Deltage i udviklingen af handelsplatformen i Energihandel
  • Skabe værdi gennem analyser og indsigt
  • Identificere databehov og anvendelsesmuligheder samt sikre en struktureret indsamling af data
  • Undersøge og udforske data, modeller og teknikker i samarbejde med forretningen
  • Vedligeholde data, modeller og værktøjer til handel og indkøb

Erfaring med analyser og grøn energi
Som porteføljeanalytiker motiveres du af komplekse problemstillinger, som du formår at kommunikere klart i tale og på skrift. Desuden ser du grøn og bæredygtig energi som en vigtig mission.

Du har eksempelvis en kandidatuddannelse inden for matematik, fysik, teknik, økonomi eller lignende. Erfaring med økonomiske og tekniske analyser, måske energiplanlægning, porteføljeoptimering, handelsanalyser, algoritmer, modeludvikling og lignende er en fordel. Erfaring med implementering af løsninger i en handelsfunktion er ligeledes et godt afsæt, men ikke et krav.

Vi bruger SQL, Matlab, C# og Power BI, og vi anvender agile tankegange og metoder. Du har evnen til at arbejde på tværs af forskellige faggrupper, har en god forretningsforståelse, er udviklingsorienteret og i stand til at prioritere mellem kortsigtede og langsigtede behov. Vi forventer desuden, at du kan kommunikere mundtligt og skriftligt på både dansk og engelsk.

Bliv en del af en større udvikling
I HOFOR bliver du en del af en fælles vision. Vi vil skabe bæredygtige byer baseret på klima- og miljørigtige forsyningsløsninger inden for vores kerneområder: rent vand, spildevandsafledning, fjernvarme, fjernkøling samt bygas og vindenergi.

Vi udvikler, bygger nyt og renoverer, så vi hver dag kan levere grønne, sikre og billige forsyningsløsninger til mere end en million mennesker i København og omegnskommunerne. Byerne vokser, og det er HOFORs vision, at denne udvikling skal være bæredygtig, så man også kan bo i byerne om 100 år.

Derfor er dit arbejde også en del af en større udvikling.

Du kan læse mere om HOFOR og vores vision om at skabe bæredygtige byer på hofor.dk/baeredygtige-byer.

Klar til at ansøge?
Har du konkrete spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder, Lars Kerstens, på telefon 2795 4425 efter 8. august grundet ferie.

Ansøgningsfristen er den 20. september 2021. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende og opfordrer dig derfor til at sende din ansøgning hurtigst muligt. Ansættelse snarest muligt.

Vær venligst opmærksom på, at ansøgninger kun modtages gennem vores online rekrutteringssystem. Klik på ”Ansøg”. Vi glæder os til at høre fra dig!

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.