Jobbet "PLC/SCADA ingeniør til spildevands og drikkevandsprojekter" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Er du lige som os vild med tanken om at bidrage til at opfylde FN’s verdensmål ved både at være med til at sikre, vi har rent drikkevand og ikke mindst, at vi renser vores spildevand?

I Krüger kan du blive en del af Danmarks førende virksomhed på vandområdet, hvor vi med brug af de nyeste teknologier arbejder med alle typer af opgaver og projekter som både rådgiver, entreprenør og leverandør. Du vil blive mødt med tillid og stor frihed til at sætte dit personlige præg på løsningerne – i en virksomhed som ganske enkelt er en fantastisk arbejdsplads og hvor vidensdeling, trivsel og arbejdsglæde er en helt naturlig del af hverdagen. 

Hvis du kan se dig selv i ovenstående, så er du nok den specialist, vi leder efter.

Den rigtige el og automationsløsning er helt afgørende for vores kunder
Vi skal være en kompetent sparringspartner, der kan inspirere med de nyeste løsninger.
Som PLC programmør i et projektteam er du den, der er med til at løse de styringsmæssige opgaver fra udarbejdelse af styringsbeskrivelser til idriftsætning og indkøring af anlæggene. Du skal varetage PLC programmering til procesanlæg og i større/mindre grad SCADA konfigurering. Du skal desuden deltage i idriftsætning, indkøring og aflevering. Som en del af projektforløbet vil der bl.a. også indgå udarbejdelse af dokumentationsmateriale og driftsinstruktioner. Du vil have dialog og forhandlinger med såvel kunder som entreprenører/ leverandører. Det vil være en fordel hvis du også kan være med til projektering af el- installationer og tavler efter maskindirektivet til procesanlæg.

Du skal være rutineret i PLC- programmering i et eller flere af følgende sprog: 
Siemens S7/TIA, Allen Bradley, ABB, Schneider.
Og meget gerne rutineret i SCADA – konfigurering i IGSS, IFIX.

Vi forestiller os, at du:

  • Er en kompetent PLC – SCADA programmør, el- ingeniør / el-installatør/ gerne med erfaring fra miljø og spildevandsbranchen eller tilsvarende procesanlæg
  • Er udadvendt og kan lide at være tæt på kunden
  • Er villig til at tage ansvar og ejerskab for dine opgaver
  • Har gode kommunikationsevner såvel mundtligt som skriftligt

Vi tilbyder:
En spændende og udfordrende stilling med gode faglige udviklingsmuligheder og et veletableret fagligt miljø inden for el, plc og SCADA, som du selv kan påvirke men også kan medvirke til at give dig sparring. Hos os bliver du en del af en international virksomhed og får mange rare og hjælpsomme kollegaer 
Din trivsel er vigtig, og vi gør gerne vores til, at du er glad for at komme på arbejde. Vi synes selv, at vi tilbyder en fantastisk arbejdsplads, hvor vi udover det faglige, også er sammen om ølbrygning, den årlige medarbejder revy, fredagsbar og andre sjove og uhøjtidelige events, uanset hvilket sprog der tales. Vi har en god kantineordning med frokost, som vores egne kokke står for.
Vi har også privat sundhedssikring, der hjælper straks, hvis man har brug for fysioterapi eller lign. Og vi har den fleksibilitet, der gør det muligt at kombinere et meningsfuldt og inspirerende arbejdsliv med et privatliv, så det hele hænger sammen.

Vi er ca. 420 medarbejdere i Krüger fordelt på kontorer i Søborg, Aarhus, Aalborg, Glostrup og Roskilde. 

Ansøgning og kontakt
Ansøg online senest onsdag den 10. november 2021.
Vi afholder løbende ansættelsessamtaler. 

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Johnni Juliussen Nørreskov på 3957 2048 eller afdelingschef Sanne Olsen på tlf. 27225324. 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning! 

Læs mere om os på www.kruger.dk.

Skriv venligst i ansøgningen, at du har set jobbet på Jobfinder.