Jobbet "Platformseksperter og udviklere til Azure og Dynamics 365" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

I HOFOR har vi siden 2018 arbejdet med Dynamics 365 som strategisk platform for Business Applikationer (Power APPS) og Finance and Operations (ERP), der blev implementeret i efteråret 2019. Efterfølgende har vi valgt Microsoft Azure som integrationsserviceplatform og er netop gået i gang med test af de første integrationer. Vi derfor har brug for flere interne specialister til videreudviklingen, vedligeholdelsen og administrationen af de tre platforme.

Du vil i tæt samarbejde med forretningen, dine kolleger og dygtige leverandører være med til at skabe nye løsninger, optimering og vedligeholdelse af platformsarkitektur, governance m.m. for derigennem at sikre en vedvarende stabil IT-understøttelse af forretningsprocesser. Dit arbejde vil få direkte indflydelse på HOFORs arkitekturbeslutninger om skalering, pålidelighed, performance og sikkerhed.

Du vil arbejde med en eller flere af følgende platforme:

D365 Costumer Engagement, herunder:

  • Deployment og Release
  • Power Platforms administrator
  • XrmToolkit
  • AzureDevops Pipeline
  • Azure Logic Apps
  • Bruger vedligehold

D365 Finance and Operations, herunder:

  • Løsningsarkitektur
  • Build- og deploymentstyring
  • Azure Lifecycle Service
  • BI-BYOD
  • Dual-write
  • Roller – Rettigheder

Microsoft Azure – Integrationsserviceplatformen, herunder:

  • Data Lake
  • Data Factory
  • API Management
  • Applications Gateway
  • Datatransformation

Microsoft AzureDevOps, herunder:

  • AzureDevOps administration
  • Tilpasning og udvikling på ADO
  • Bruger rettigheder
  • Pipeline
  • Repository
  • Test Plans

Til styring af videreudviklingen anvender vi AzureDevOps i forbindelse med planlægning, udvikling, test og releases af nye udviklingsopgaver og projekter på platformene. Disse værktøjer skal hjælpe os med at blive mere datadrevet og understøtte vores digitale rejse.

Du bliver en del af sektionen, IT Udvikling, der hører under HOFORs IT-afdeling, som består af ca. 100 medarbejdere med stor faglighed. Sektionen har ansvaret for at sikre IT-understøttelsen af alle forretningsområder i HOFOR.

IT Udvikling er et team på 10 medarbejdere, der består af udviklere og koordinatorer. I teamet er der en uformel omgangstone, plads til grin og der bliver lagt vægt på trivsel og godt samarbejde. Vi vægter desuden en god balance mellem arbejds- og privatlivet højt.

Du vil referere til sektionslederen for IT Udvikling.

Udviklingsorienteret med fokus på stabil drift
Vi forventer, at du er god til at skabe overblik og struktur i din hverdag. Du arbejder systematisk, har fokus på detaljen og evner samtidig at se tingene i det store perspektiv. Vi forventer desuden, at du har erfaring med at designe og specificere IT-løsninger og -arkitektur. Du har kendskab til scrum og ved, hvad det vil sige at arbejde agilt.

Som person er du en teamplayer og ser værdi i, at alle medarbejdere tager ansvar og bidrager med sin ekspertise og professionelle tilgang, så vi sammen kan sikre, at vores udviklingsplatform lever op til HOFORs best practice.

Som kollega værdsætter du åben- og ærlighed, gensidig faglig sparring samt et uformelt arbejdsmiljø. Vi forventer, at du har relevant erhvervserfaring med de nævnte platforme, og vi ser gerne, at du har en relevant faglig uddannelse.

Du skal desuden have lyst til at arbejde i et miljø, hvor vi har fokus på øget agilitet, i måden vi arbejder på.

Bliv en del af en større udvikling
I HOFOR bliver du en del af en fælles vision: Vi vil skabe bæredygtige byer baseret på klima- og miljørigtige forsyningsløsninger inden for rent vand, spildevandsafledning, fjernvarme, bygas, fjernkøling og vindenergi. Vi udvikler, bygger nyt og renoverer, så vi hver dag kan levere grønne, sikre og billige forsyningsløsninger til mere end en million mennesker i hovedstadsområdet.

Vores store ambitioner for byerne har stor indflydelse på vores ambitioner på IT-området, hvor vores IT understøtter forretningen. Derfor er dit arbejde også en del af en større udvikling.

Du kan læse mere om HOFOR og vores vision om at skabe bæredygtige byer på hofor.dk/baeredygtige-byer.

Klar til at ansøge?
Har du konkrete spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder, Mikkel Loft Mollerup, på loft@hofor.dk.

Ansøgningsfristen er den 25. april 2021.

Vi forventer løbende at afholde ansættelsessamtaler og opfordrer dig derfor til at sende din ansøgning hurtigst muligt.

Ansøgninger modtages kun gennem vores online rekrutteringssystem. Klik på ”Ansøg”

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfinder.