Jobbet "Platformsejere" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Har du solid erfaring som platformsejer og god forståelse for agile metoder? Og vil du være med til at sikre en pålidelig og velfungerende drift af komplicerede it-løsninger og trives du i en central rolle med en bred vifte af kontakt- og samarbejdsflader til driftsleverandører, udviklingsleverandører, systemejere og procesejere?

I samarbejde med Toldstyrelsen er vi i gang med at udskifte hovedparten af den samlede it-portefølje på toldområdet grundet EU’s nye toldlovgivning. Noget som har stor betydning for den danske import og eksport, for det indre marked, for danske virksomheder og for vores kolleger i Toldstyrelsen, som vi arbejder tæt sammen med.

I Toldprogrammet arbejder vi ud fra rammeværktøjet SAFe (Scaled Agile Framework), men vi skal stadig klikke sammen med en omverden, der arbejder efter ITIL rammeværket. Du skal derfor være interesseret i at arbejde i et stort agilt program.

Du får en vigtig koordinerende rolle mellem leverandører af vores outsourcede IT-platforme, systemejere og procesejere, især i forbindelse med release- og patch management samt incident management. I tæt samarbejde med systemejeren er du leverandørens indgang til programmet i spørgsmål om drift af it-løsninger, infrastruktur og IT-sikkerhed, og du er ansvarlig for leverandørstyring og kontraktforhold for de enkelte platforme.

Derudover får du ansvaret for udvalgte dele af teknologistakken samt de IT-sikkerhedsmæssige og teknisk relaterede driftsopgaver, som skal udføres i forhold til platformen. Leverandøren har ansvaret for den operationelle drift, vedligehold og udvikling af systemerne, mens du har ansvaret for, at forhold hos leverandøren lever op til kravene jf. indgåede kontrakter, og du sikrer, at der bliver eksekveret på samtlige opgaver. Herudover vil du få en stor kontaktflade til øvrige dele af UFST på områder som infrastruktur og operationel IT-sikkerhed.

Innovativ arbejdsplads med fokus på samarbejde
Du bliver ansat i Kontoret for Udvikling og Test EUTK i Udviklings og Forenklingsstyrelsen og tilknyttes Toldprogrammet (EUTK). Du får et spændende og udfordrende job inden for et område som tillægges stor fokus, og hvor personlig udvikling vægtes højt. Vi er et kontor i udvikling, hvor vi har en uformel omgangstone, og vores daglige sparring, medarbejdere imellem, er en forudsætning for, at vi skaber gode løsninger, der fungerer i dag og er forberedte til i morgen.

”Hos os lægger vi stor vægt på trivsel og arbejdsglæde. Vi støtter op om, at du bliver løftet fagligt, og at dine kompetencer bliver anvendt i jobbet”, siger din nye kontorchef Bolton.

Du kan se frem til at blive en del af en innovativ arbejdsplads præget af tæt samarbejde og viljen til at lykkes. Vi tilbyder et grundigt introduktions- og oplæringsforløb, således, at du hurtigt kan arbejde selvstændigt med opgaverne. Da det er en nyoprettet stilling, får du i høj grad mulighed for at sætte dit eget præg på løsningen af opgaverne.

Om dig
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, det vigtigste er, at du har solid erhvervserfaring som platformsejer gerne fra en større organisation og større it-programmer. Kendskab til og forståelse for agile metoder er en fordel.

Derudover forventer vi, at du har erfaring med:

  • Best practice for drift af platforme og it-systemer, herunder fx Patch- og Incident Management, operationel IT-sikkerhed, Disaster recovery, Backup og Restore test samt DevOps.
  • Generel opbygning af it-infrastruktur, herunder netværk, servere, operativsystemer og databaser med særlig fokus på udnyttelse af cloud-teknologier.
  • ITSM- og opgavestyringsværktøjer, herunder BMC Remedy, Confluence og Jira.
  • ITIL-processer, herunder fx Change, Incident og Problem Management og styring af it-drift herigennem
  • Kontrakt- og leverandørstyring

Du har stor forståelse for tekniske udfordringer og systemsammenhænge, ligesom du har en god forretningsmæssig forståelse og du evner at sætte dig ind i komplekse it- og sikkerhedsfaglige problemstillinger.

Som person er du tillidsskabende og god til at kommunikere og samarbejde med et bredt spektrum af interessenter både interne og eksterne på forskellige niveauer i en organisation. Dine kolleger og samarbejdspartnere beskriver dig om en platformsejer med overblik, en der er god til at strukturere, er proaktiv og kan skære igennem, når det er nødvendigt.

En hverdag, der rummer nye udfordringer og forskellige aktiviteter motiverer dig, og det er naturligt for dig at tage ansvar for selvstændigt at planlægge, prioritere og administrere dine arbejdsopgaver.

Toldprogrammet (EUTK)
I Toldprogrammet er vi pt. ca. 400 medarbejdere, herunder både interne medarbejdere og eksterne konsulenter. Vi har mange forskellige uddannelses- og erhvervsmæssige baggrunde, hvilket skaber et dynamisk og kreativt arbejdsmiljø, hvor vi vægter læring og arbejdsglæde meget højt. Stemningen er god mellem os, omgangstonen uformel og selvom vi har travlt, spiller vi hinanden gode. Vi bor i moderne kontorfaciliteter på Frederiksberg lige ved Flintholm station og har fri parkering i kælderen.

Ansøgning og kontakt  
Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via nedenstående link senest den 1. august 2021. Der kan indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet. Vi holder samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Jan Bolton på tlf. 72 37 56 38, gerne på SMS.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner og dit arbejdssted vil være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder. 

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.