Jobbet "Platformejer til komplekse løsninger i Skatteforvaltningen" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være med til at sikre stabil drift og vedligeholdelse af Skatteforvaltningens it-systemer - og derigennem medvirke til at sikre fundamentet for finansiering af det danske samfund?

Har du lyst til at arbejde med løsninger i et kompleks it-landskab i tæt samarbejde med leverandører, systemejere og kollegaer?

Så er det netop dig, vi søger som vores nye platformejer i kontoret Platforme - Eksterne i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST).

Om os
I UFST er vi i gang med en større transformation, der blandt andet indebærer ændringer af eksisterende systemer og platforme. Formålet med transformationen er at udvikle, drifte og vedligeholde nye og eksisterende it-systemer/platforme, således at de er stabile, sikre og omkostningseffektive, samt kan systemunderstøtte arbejdet på tværs i Skatteforvaltningen.

Vi søger derfor en platformejer, der sammen med kollegaer kan afdække og sikre tekniske og systemmæssige integrationer for vores forskellige systemer og platforme. En stor del af platformene er outsourcet til eksterne leverandører, som du vil have et tæt samarbejde med, og i fællesskab udarbejde initiativer og udvikle nye løsninger til platformene, der skal sikre fortsat stabilitet og sikkerhed i UFST’s systemlandskab.

Du får ansvaret for, at:

  • Styre leverandører, leverancer og økonomi i forhold til kontrakter.
  • Sikre sikker og stabil drift af platforme og applikationer sammen med leverandører og kollegaer.
  • Planlægge og gennemføre nye initiativer og styre projekter sikkert igennem udviklings- og implementeringsfaser i tæt samarbejde med kollegaer i UFST.
  • Vurdere samt udarbejde løsningsforslag, der kan skabe bedre systemløsninger.
  • Bidrage med forslag til initiativer, der kan optimere stabil og sikker drift.

Det, du bliver en del af
I UFST er vi ca. 1500 medarbejdere og du bliver en del af et kontor med ca. 20 medarbejdere. I kontoret har vi en uformel omgangstone og respekterer hinanden i vores daglige samarbejde, og har fokus på – og værner om, et godt arbejdsmiljø og kollegialt samvær. Vi lægger stor vægt på at give dig mulighed for skabe en god balance mellem dit arbejdsliv og din fritid bl.a. med mulighed for hjemmearbejdsdage og benyttelse af motionscenter.

Medarbejderne i kontoret har forskellige baggrunde, og er kendetegnet ved, at have en høj faglighed og kompetence indenfor dit arbejdsområde, så du vil få en grundig introduktion og oplæring i organisationen og i arbejdet med en platform. UFST er en stor en organisation med mange interne og eksterne samarbejdsflader, så du vil få en stor mulighed for at udvikle dig fagligt på forskellige niveauer inden for dit område.

UFST er placeret i en moderne kontorbygning tæt på Flintholm Station og ligger dermed centralt i forhold til metro og S-tog og med gode parkeringsmuligheder.

Det, du kommer med
Du kan komme flere steder fra, men vi forstiller os at du har en relevant akademisk uddannelse og/ eller erfaring med it-leverancer, at udvikle, implementere og forvalte it-systemer, økonomistyring af projekter fra en større offentlig eller privat organisation. Du har en stor viden om forskellige - både nye og gamle, teknologier, samt deres anvendelse i systemer (data, applikation, integration mv.). Du har en helhedsorienteret og prioriteringsstærk tilgang til dit arbejde, og tillægger samarbejde, konstruktiv tilgang til opgaver en stor betydning hos dig selv og hos andre.

  • Kan sætte dig ind i en kompleks kontrakt og krav til leverancer.
  • Har lyst til at sætte dig ind i nye tekniske områder samt hvordan disse kan vedligeholdes og udvikles.
  • Har erfaring med design af teknisk arkitektur og viden om applikationsudvikling.
  • Er god til at samarbejde og vant til at arbejde sammen med leverandører og deres tekniske arkitekter.
  • Kan planlægge, prioritere og realisere leverancer i et miljø, hvor der til tider er et stort arbejds- og tidspres.
  • Er analytisk og har løsningsorienteret adfærd.
  • Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle udtalelser via linket ”Ansøg” senest d. 15. juni 2022. Vi holder samtaler løbende.

Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Thomas Holte på 7237 8593.

Der kan indgå en logisk test og en personprofilanalyse i ansættelsesforløbet.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet vil være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.