Jobbet "Planlægger/projektleder" er udløbet.
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Udadvendt planlægger/projektleder til Lyngby-Taarbæk Kommunes Bæredygtighedsstrategi og Strategisk Energiplan

2-årig projektansættelse

Lyngby-Taarbæk Kommune er i fuld gang med at udvikle nye strategier indenfor bæredygtighed og energi. Til det søger vi en projektleder til arbejdet med en ny bæredygtighedsstrategi og opdatering af vores strategiske energiplan. Begge projekter vil bygge på input fra borgere, erhvervsliv og forvaltningen.

Forventet tiltrædelse 1. februar 2019.

Kort om opgaven
Lyngby-Taarbæk Kommune skal i 2019-2020 udarbejde en bæredygtighedsstrategi med udgangspunkt i FN’s verdensmål. Kommunen har besluttet at nedsætte et opgaveudvalg efter den kommunale styrelseslov § 17 stk. 4 til at styre processen. Der vil være fokus på en udstrakt borgerinddragelse, og at strategien forankres på tværs af forvaltningen. På baggrund af bæredygtighedsstrategien, kan der efterfølgende igangsættes initiativer, som understøtter strategien.

Vi skal samtidig opdatere kommunens strategiske energiplan. Planen udstikker blandt andet retningen for den fremtidige energiforsyning i kommunen. Planen skal udarbejdes i tæt samarbejde med DTU og berørte forsyningsselskaber, og i dialog med borgere og erhvervsliv.

Din opgave vil være at lede processen sammen med vores klimakoordinator.

Om os
Stillingen er forankret i Center for Miljø og Plan, som har ca. 70 medarbejdere, heraf en centerchef og 5 afdelingsledere. Vi dækker det samlede plan- og myndighedsområde med afdelingerne Plan- og erhverv, Byggesag, Vej, Klima- og forsyning og Natur- og Miljø samt Teknisk Service.

Du vil blive ansat i Klima- og Forsyningsafdelingen. Vi har fokus på at levere en sikker planlægning og myndighedsbehandling for de forskellige forsyningsarter, planer for kommunens bidrag til at forebygge klimaforandringer og tilpasning af byen, så vi er forberedt på det ændrede klima. Vi arbejder desuden med bæredygtig affaldshåndtering og varmeplanlægning samt rottebekæmpelse i kommunen. Vi har pt. 13 medarbejdere.

Om dig
Du skal have en relevant akademisk uddannelse, og kunne facilitere strategi- og projektarbejdet med mange aktører og andre fagligheder. Du skal med andre ord have styr på dine projektledelsesværktøjer, kunne skabe fremdrift i projekterne og optræde som mediator i workshops og forhandlinger.

Vi forventer at du har erfaring med byplanlægning og/eller energiplanlægning, herunder klima-/bæredygtighedsarbejde, og har indgående kendskab til FN-målene. Du skal kunne arbejde selvstændigt, være udadvendt, fleksibel, kreativ og initiativrig.

Vi ser desuden gerne, at du har erfaring fra nogle af følgende områder:

  • Projektledelse, mødeledelse, borgerdialog og planlægning af processer,
  • Forvaltning, herunder det politiske og kommunale system, og servicering af politiske udvalg.
  • Opgaveudvalg jf den kommunale styrelseslov § 17 stk. 4
  • Klima- og/eller Smart City-projekter
  • Kommunikation, formidling, og kampagner rettet mod borgere og erhvervsliv
  • Tværkommunale samarbejder og erhvervsservice-kultur,
  • Byudviklingsprocesser, herunder samarbejde med relevante aktører

Om opgaverne
Vi forventer at din stilling vil omfatte:

  • Projektledelse, herunder detaljering af proces og arbejdsplan for formulering og implementering af Lyngby-Taarbæk Kommunes Bæredygtighedsstrategi.
  • Samarbejde og dialog med borgere, investorer, konsulenter, kolleger og DTU om input til bæredygtighedsstrategien, og den strategiske energiplan.
  • Udvikling og implementering af events for borgere, virksomheder og lokalpolitikere, for at sætte fokus på og aktivere lokale interessenter i bæredygtighedsstrategi og projekter. Både inden for kommunen og i samarbejde med andre kommuner.
  • Servicere og udarbejde sagsfremstillinger til opgaveudvalg, direktion, stående udvalg og kommunalbestyrelse.
  • Identificere bæredygtighedsprojekter og koordinere kommunens indsats i større og mindre bæredygtighedsprojekter.
  • Bistå Vidensbyen og øvrige partnere i Smart City-projekter, bl.a. i forbindelse med det nye by- og erhvervsområde ved Trongården, hvor der er nedsat 5 arbejdsgrupper.
  • Fundraising til bæredygtighedsprojekter, herunder bidrag til lokale, nationale og internationale fondsansøgninger, samt virksomheds-donationer/-samarbejder.
  • Integrering af bæredygtighedsstrategi på tværs i forvaltningen, herunder Plan & Erhverv, Social-, skole- og sundhedsområdet, samt i kommunens egne bygningsstrategier.
  • Implementering af bæredygtigheds-projekter og -aktiviteter, i tæt samarbejde med klimakoordinatorens arbejde med CO2-reduktion.
  • Presse- og kommunikations-arbejde ifm. formidling af Bæredygtighedsstrategi og
  • -projekter, samt den Strategiske Energiplan.
  • Deltage i tværkommunale og internationale projektsamarbejder.

Løn 
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes af gældende overenskomst, alt efter erfaring, kvalifikationer og forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Ansøgning
Ansøgningsfrist er d. 3. december 2018 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 11. december samt evt 13. december.

Forventet tiltrædelse 1. februar 2019.

Vil du vide mere?
Du kan kontakte klimakoordinator Jakob Jespersen på jakoj@ltk.dk / tlf. 2113 3514 eller afdelingsleder Thomas Hansen på thomh@ltk.dk / tlf. 4597 3535

Pressemeddelelse om kommunens bæredygtighedsstrategi kan læses her

Du kan læse mere om kommunens klima-arbejde her - Varmeplan - Reduktionsplan

Ansøgningsfrist: 3. december 2018 kl.: 12:00

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder