Jobbet "Planlægger til Vandplanlægning" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Har du viden om vandforsyning og ledningsnet og vil du prøve rollen som bygherre, hvor du er med til at sikre en robust og fremtidssikker vandforsyning til hele hovedstadsområdet?

HOFOR har næsten 2200 km vandledninger, som er i forskellig stand, materialer og alder. Vedligehold og fornyelse skal planlægges i tæt samarbejde med Ledningsdrift, Projekt og vores ejerkommuner. Samtidigt skal vi prioritere indsatserne og sikre en klar strategisk retning for initiativerne.

De præcise opgaver aftales nærmere og vil afhænge af dine kvalifikationer, men dine primære arbejdsopgaver forventes at omfatte:

  • Projektledelse, mhp. at fastlægge principper for forsyning for konkrete renoveringsprojekter og udvidelser af ledningsnettet,
  • Løse tilbagevendende kerneopgaver, fx opdatere ledningsnetmodeller for distributionsnettet i byerne, lokalplanhøringer, planlægning af ledningsrenoveringer eller udarbejdelse af områdeplaner for kommunerne.
  • Beregninger og analyser ved brug af hydrauliske modeller for råvandsnettet, bl.a. i forbindelse med indføring af blødgøring og dermed ændring af trykforhold i råvandsnettet,
  • Sparring med kolleger om faglige problemstillinger, herunder bidrage med viden og koordination til andre aktiviteter i HOFOR.

Som vores nye planlægger bliver du en del af Vandplanlægning. Blandt dine kolleger er der både erfarne og relativt nyuddannede, der alle har et højt fagligt vidensmiljø og et rigtigt godt kollegaskab. Tilsammen skaber vi fremtidens løsninger i en hverdag præget af motivation og arbejdsglæde.

En af dine nærmeste kollegaer vil blive Susanne Bjerg Petersen, som fortæller om sin hverdag: "Det er dejligt at være en del af vandplanlægningsindsatsen i HOFOR. De daglige opgaver spænder bredt, og man arbejder meget på tværs af hele organisationen. Det sidste er vigtigt for at sikre sammenhæng i planlægningen."

Viden om vandforsyning og hydraulik
Vi forventer, at du har en relevant videregående uddannelse som f.eks. ingeniør eller lignende og gerne relevant viden om vandforsyning og hydraulik. Du er samtidig dygtig til at skrive på dansk og kan sammenfatte komplekse problemstillinger.

Vi ser desuden gerne, at du har kørekort til personbil, kategori B, da det kan blive relevant for at komme rundt til byggepladserne.

Bliv en del af en større udvikling
I HOFOR bliver du en del af en fælles vision. Vi vil skabe bæredygtige byer baseret på klima- og miljørigtige forsyningsløsninger inden for vores kerneområder: rent vand, spildevandsafledning, fjernvarme, fjernkøling og bygas samt vindmølleenergi.

Du bliver en del af HOFORs største indsats på vandforsyningsområdet i disse år. Vi moderniserer vores vandværker og indfører den nyeste teknologi samt de højeste hygiejnemæssige standarder, så værkerne fortsat kan levere friskt og sundt drikkevand til mere end en million mennesker i hovedstadsområdet. Derfor er dit arbejde også en del af en større udvikling.

Du kan læse mere om HOFOR og vores vision om at skabe bæredygtige byer, herunder vandforsyning, på www.hofor.dk/baeredygtige-byer

Klar til at ansøge?
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til teamleder Jesper Elkjær på telefon 2795 3465 eller planlægger Susanne Bjerg Pedersen på 2795 4697.

Ansøgningsfristen er onsdag den 8. juni 2022.

Vi vil holde samtaler løbende og vil ansætte hurtigst muligt, men for den rette kandidat kan vi evt. vente til efter sommerferien.

Ansøgninger modtages kun gennem vores online rekrutteringssystem. Klik på ”søg stillingen”.

Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder