Gå til hovedindhold
Jobbet "Planlægger til materialeudvalget" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Er du vandforsyningsspecialist med interesse for kemi, og vil du være med til at sikre sundt drikkevand til mere end 1 mio. mennesker?

Vi moderniserer vores vandværker og indfører den nyeste teknologi og de højeste hygiejnemæssige standarder, så værkerne fortsat kan levere friskt og sundt drikkevand til mere end en million mennesker i hovedstadsområdet. I forbindelse med moderniseringen etableres vandbehandling til blødgøring af vandet, som er en gevinst for samfundsøkonomien, miljøet og den enkelte husholdning.   
Vores kunder efterspørger blødere vand, og det er allerede implementeret i Brøndby Kommune. Vi er godt i gang med modernisering og blødgøring på fire af vores syv store regionale vandværker og igangsætter nu forarbejdet på vores største vandværk ved Regnemark, som producerer en femtedel af alt vand til hovedstadsområdet, cirka 12 millioner kubikmeter om året.  
Modernisering med fokus på blødere vand stiller helt nye krav til kvaliteten af de materialer, vi anvender. Som vores nye planlægger skal du sikre kvaliteten af materialerne i fremtidens vandbehandling.  
 
Materialegodkendelser, planlægning og samarbejde  
Planafdelingen beskæftiger sig med strategisk planlægning af vand og spildevand i hovedstadsområdet. 
Du bliver en del af Vandforsyningssektionen, som står for planlægning af den samlede vandforsyning i HOFORs forsyningsområde. Dette omfatter f.eks. planlægning i relation til vedligehold og modernisering af vores anlæg til vandindvinding, vandbehandling og distribution. 
 
Du indgår i HOFORs materialeudvalg, der er en tværgående gruppe i HOFOR, som vurderer alle materialer, der er i kontakt med vand. Vi beskæftiger os med hele vejen fra kilde til kande - fra coatingen i pumpen på kildepladsen over rentvandstankene på vandværket og rørene i distributionsnettet til membranen i ventilen ved afgangen fra HOFORs forsyning. 
 
Dine primære arbejdsopgaver er at: 

  • Vurdere materialer i forhold til økonomi, risici og påvirkning af vandkvaliteten 
  • Vurdere og kvalitetssikre materialer i forbindelse med design af fremtidens vandbehandling 
  • Opstille materialekrav til vores anlæg, der understøtter en robust og fremtidssikret vandforsyning 
  • Behandle ansøgninger om anvendelse af materialer efter fastlagte procedurer 

Derudover vil dine arbejdsopgaver omfatte koordinering og kommunikation på tværs af organisationen samt udvikling af arbejdsredskaber til opgaverne. 
 
I vandforsyningssektionen får du 12 fagligt passionerede kolleger, som beskæftiger sig med en bred pallette af opgaver inden for vandforsyning. Vi har stort fokus på samarbejde, da der ofte er et stort overlap mellem vores opgaver. Vi samarbejder desuden med andre store danske forsyninger om udvikling af vandforsyningen. Både i HOFOR og i vores sektion har vi en holdånd, som gør hverdagen fagligt indholdsrig med plads til et godt grin indimellem.  
 
Erfaring med projektledelse, materialer og samarbejde  
Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelse fx som kemiker, ingeniør eller tilsvarende, og at du har erfaring med vurdering af materialer og potentiel afsmitning fra materialer.  
 
Du skal have flair for - og lyst til - sagsbehandling og gode processer. Du besidder kompetencer inden for projektledelse, og hvis du har erfaring med toksikologiske tests, vil det være et plus. 
 
Ud over dine faglige kompetencer lægger vi vægt på dine personlige egenskaber. Vi forventer, at du arbejder struktureret og målrettet. Du trives med at have mange bolde i luften i et til tider travlt arbejdsmiljø. I dit arbejde får du kontakt med mange forskellige faggrupper, da HOFOR er en stor organisation, og det er derfor vigtigt, at du har gode samarbejds- og kommunikationsevner. Du er opsøgende, har en positiv indstilling og medvirker til at skabe det gode arbejdsmiljø. 
 
Ansøgning og kontakt  
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte formand for materialeudvalget Lone Tolstrup Karlby på telefon 2795 2558 eller sektionsleder Trine Schreiner Tybjerg på telefon 2795 4422. 
 
Ansøgningsfristen er den 19. september 2018. 
 
Vi forventer løbende at afholde ansættelsessamtaler, og opfordrer dig derfor til at sende din ansøgning hurtigst muligt. 
 
Ansættelse med opstart snarest muligt. 
 
Vær venligst opmærksom på, at ansøgninger kun modtages gennem vores elektroniske rekrutteringssystem. Send din ansøgning ved at klikke på ”Ansøg”. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder