Jobbet "Planlægger til Distributionsnettet for Vand " er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Omfattende byudvikling og anlægsprojekter i hele HOFORs forsyningsområde giver mange opgaver til hydraulikerne, der planlægger fremtidens vandforsyningsnet. Vi skal bl.a. sikre, at alle nye ledninger lægges i passende dimensioner på egnede steder og i de rigtige materialer. Samtidig skal vi varetage en god og velkoordineret planlægning af den løbende renovering af ledningsnettet i HOFORs otte ejerkommuner. Dette gør vi gennem en række indsatser i løbet af året, hvor vi gennem samarbejde, med både interne og eksterne parter, udvælger og beskriver strækningerne til kommende års renoveringer. Vi søger derfor en ny kollega til vandplanlægnings-sektionens distributionsgruppe.

Din primære funktion bliver at være kontaktpunkt for diverse forespørgsler om distributionsforhold, fx internt fra driften eller byggesupport, eller eksternt fra kommuner, entreprenører eller lignende. Vi oplærer dig, så du kan håndtere principielle spørgsmål og varetage en indledende afklaring. De mere komplicerede sager løses i samarbejde med dine nærmeste kolleger, der er eksperter i de enkelte kommuners forsyningsnet.

Desuden skal du være med til at løse tilbagevendende kerneopgaver, f.eks. budgetlægning, lokalplanhøringer, planlægning af de årlige ledningsrenoveringer eller udarbejdelse af områdeplaner for kommunerne. Det sker igen i samarbejde med dine kolleger, der kender alt til kommunernes ledningsnet, men du skal fx koordinere materiale og formidle overblik.

Dine kompetencer kommer til at spille ind i vores fælles opgave om at sikre en robust og fremtidssikker vandforsyning.

Viden om vandforsyning og flair for struktur
Vi forventer, at du har en relevant videregående uddannelse som f.eks. ingeniør eller lignende, og gerne viden om vandforsyning og hydraulik. Du kan være nyuddannet eller have nogle års erfaring, og du har mod på at videreudvikle dine kompetencer hos os. Du skal selv være med til at udvikle funktionen som "kontaktpunkt", hvorfor vi søger en serviceminded kandidat med flair for at sikre en ensartet og struktureret håndtering af henvendelserne.

Du kan skabe et system, så vi holder styr på henvendelser, svar og frister - også når dine kolleger skal hjælpe med opgaven. HOFOR anvender LEAN-redskaber til at udvikle nye sagsgange og processer, så du skal have lyst til at samarbejde med erfarne LEAN-konsulenter. Du kan lide at have styr på detaljerne, som kan have f.eks. teknisk, juridisk, økonomisk, politisk eller mere praktisk karakter. Du har kendskab til GIS og har sans for at udarbejde kortmateriale og fremstille et overblik til formidling.

Du bliver en del af en stor organisation med mange samarbejdspartnere, så vi ønsker, at du naturligt søger viden, koordination og sparring med dine kolleger. Du vil komme til at samarbejde med mange parter med forskellig faglig baggrund.

Vi ser desuden gerne, at du har kørekort til personbil (kategori B), da det kan blive relevant at besøge forskellige kommuner, vandværker mm. i en af HOFORs biler.

Bliv en del af en større udvikling
I HOFOR bliver du en del af en fælles vision. Vi vil skabe bæredygtige byer baseret på klima- og miljørigtige forsyningsløsninger inden for vores kerneområder: rent vand, spildevandsafledning, fjernvarme, fjernkøling og bygas samt vindenergi.

Du bliver en del af HOFORs kæmpe indsats på vandforsyningsområdet i disse år. Vi moderniserer vores vandværker, indfører blødgøring og sætter høje krav til materialer og hygiejne, så værkerne fortsat kan levere friskt og sundt drikkevand til mere end en million mennesker i hovedstadsområdet.

Derfor er dit arbejde også en del af en større udvikling.

Du kan læse mere om HOFOR og vores vision om at skabe bæredygtige byer, herunder vandforsyning, på hofor.dk/baeredygtige-byer/.

Klar til at ansøge?
Har du konkrete spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder, Trine Tybjerg, på telefon 2795 4422 eller via mail trty@hofor.dk.

Ansøgningsfristen er søndag den 8. august 2021.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 33 og 34. Ansættelse snarest muligt, f.eks. fra den 1. oktober.

Ansøgninger modtages kun gennem vores online rekrutteringssystem. Klik på ”ansøg”.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.