Jobbet "Planlægger med erfaring inden for renseanlæg" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Novafos søger planlægger med erfaring inden for renseanlæg

Vi søger en planlægger til Team Plan Rens & Afløb, der bl.a. arbejder med planlægningsopgaver indenfor rensning af spildevand i de ni kommuner, som Novafos forsyner. Novafos drifter 18 renseanlæg. Anlæggene skal løbende optimeres og
overvåges, så vi sikrer, at driften på anlæggene foregår effektivt i forhold til ressourceforbrug og -udnyttelse.

Opgaverne er bl.a. strukturanalyser, der skal afklare, hvorvidt vi fortsat skal have 18 renseanlæg eller centralisere på nye større renseanlæg, grønne regnskaber, indberetning til myndigheder samt diverse afrapporteringer.

I teamet er vi 28 højt kvalificerede og kreative medarbejdere, der arbejder med mange forskellige planlægningsopgaver inden for spildevand og klimatilpasning. Vi er et engageret team med hjælpsomme og gode kollegaer. Tværfaglighed er i fokus, og du vil få et tæt samarbejde med kollegaer inden for andre fagområder - drift, renseanlæg og anlægsprojekter i både projekterings- og anlægsfasen.

Novafos er vand- og spildevandsselskab i Allerød, Ballerup, Egedal, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm og Rudersdal Kommuner og betjener således 425.000 indbyggere samt virksomhederne i kommunerne. Vi sørger for, at der er rent vand i hanen hos vores forbrugere, og at spildevand og regnvand ledes væk og renses. I Novafos er vi ca. 280 medarbejdere.

Dine arbejdsopgaver

  • Planlægge renovering eller udbygning af eksisterende renseanlæg samt på sigt helt nye.
  • Udarbejde ansøgninger til myndigheder i forbindelse med projekter på renseanlæg (miljøvurderinger, udledningstilladelser mm.).
  • Løse planlægningsopgaver inden for renseanlæg (fx proces- og energioptimering, industritilslutning til afløbssystemet, håndtering af biogødning og overløb ved ekstremregn).
  • Udarbejde analyser og rapporter for driftsorganisationen.

Dine kompetencer

  • Du er uddannet biolog, ingeniør eller lignende.
  • Du har kendskab til renseprocesserne for spildevand og renovering/optimering af renseanlæg.
  • Du har et par års erfaring med projektledelse og har formentligt erhvervserfaring fra en kommune, forsynings- eller rådgiverbranchen.
  • Du har kendskab til lovgivning indenfor miljø og spildevand.
  • Du kan håndtere store datamængder i forbindelse med analysearbejdet på renseanlægsområdet.
  • Du er udadvendt, konstruktiv og god til at kommunikere både i skrift og tale.

Vi tilbyder

  • Et udfordrende job med god mulighed for faglig udvikling.
  • Høj grad af frihed under ansvar med mulighed for selv at tilrettelægge arbejdet.
  • Fleksibel arbejdstid. Arbejdstiden er 37 timer om ugen inkl. frokost.
  • Et godt socialt miljø og en familievenlig arbejdsplads.

Dit arbejdssted bliver i vores nyindrettede lokaler på Blokken 9 i Birkerød. Løn efter gældende KL-overenskomst og kvalifikationer.

Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning og dit CV via linket 'Ansøg' hurtigst muligt. Vi skal modtage din ansøgning senest den 26.05.2019.

Har du spørgsmål?
Vi benytter Capax Recruitment til rekrutteringsprocessen. Har du brug for at høre mere, inden du søger stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsspecialist Marianne K. Petersen på telefon 5168 9858.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.