Vi søger en erfaren og engageret planlægger til vores gruppe, der arbejder med planlægningsopgaver inden for spildevandsrensning i de ni nordsjællandske kommuner, som Novafos forsyner.

Planlæggeren får rollen som den ene af to projektledere sammen med opgaven at indfri Novafos’ vision om at etablere en ny, effektiv rensestruktur, der indebærer 2 nye centrale renseanlæg til erstatning for 17 af de eksisterende 18 renseanlæg.  Alle anlæg skal løbende optimeres og overvåges, så vi sikrer, at driften på anlæggene foregår effektivt i forhold til ressourceforbrug og -udnyttelse. Gruppen arbejder udover strukturplanlægningen bl.a. med grønne regnskaber, indberetning til myndigheder og diverse afrapporteringer.

Gruppen omkring renseanlæg er en del af et team med godt 40 højt kvalificerede og kreative medarbejdere, der arbejder med mange forskellige planlægningsopgaver inden for spildevand og klimatilpasning. Vi er et engageret team med hjælpsomme og gode kollegaer. Tværfaglighed er i fokus, og du får mulighed for at samarbejde med kollegaer inden for andre fagområder – drift, renseanlæg og anlægsprojekter i både projekterings- og anlægsfasen.

Dine arbejdsopgaver

  • Varetage projektledelsen for en sammenlægning af renseanlæggene i Frederikssund, Ballerup, Egedal og Furesø. Læs mere om projektet, som vi kalder Strukturplan Renseanlæg Roskilde Fjord.
  • Udarbejde ansøgninger til myndigheder i forbindelse med projekter på renseanlæg (miljøvurderinger, udledningstilladelser m.m.).  
  • Løse planlægningsopgaver inden for renseanlæg (industritilslutning til afløbssystemet, kvalitetssikring af data m.m., håndtering af borgerhenvendelser m.m.).
  • Give input til kommunernes planarbejde i forhold til renseanlæg.
  • Udarbejde analyser og rapporter for driften.

Dine kompetencer

  • Du er uddannet biolog, ingeniør eller lignende.
  • Du har en projektlederuddannelse og er en dygtig projektleder med erfaring i projektledelse af komplekse projekter med politisk bevågenhed. 
  • Du har formentligt erhvervserfaring fra en kommune, forsynings- eller rådgiverbranchen.
  • Du har kendskab til lovgivning inden for miljø, spildevand og planhierarkiet.
  • Du er udadvendt, konstruktiv og god til at kommunikere både i skrift og tale.
  • Du har kørekort til personbil.

Vi tilbyder

  • Et udfordrende og spændende job med dygtige kollegaer og gode muligheder for faglig udvikling.
  • Høj grad af frihed under ansvar med mulighed for selv at tilrettelægge dit arbejdsliv.
  • Fleksibel arbejdstid. Arbejdstiden er 37 timer om ugen inkl. frokost.
  • Et godt socialt miljø og en familievenlig arbejdsplads.

Dit arbejdssted bliver i på Blokken 9 i Birkerød. Løn efter gældende KL-overenskomst og kvalifikationer.
Send din ansøgning til job@novafos.dk, att. Rikke Nikolajsen. Vi skal modtage din ansøgning senest søndag den 18. april 2021. Vi holder løbende samtaler.

Har du spørgsmål?
Har du brug for at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder for Plan Rens og Afløb, Rikke Nikolajsen på telefon 44 20 81 68 eller mail rni@novafos.dk samt koordinator for Plan Rens, Annette Kolte på telefon 44 20 81 72 eller mail anko@novafos.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder