Jobbet "Payroll Coordinator" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Haldor Topsøe søger en serviceminded og dedikeret Payroll Coordinator til vores velfungerende lønteam. I lønteamet er vi 5 medarbejdere og vi er organisatorisk placeret som en del af vores HR afdeling. Vi benytter SAP Nettoløn til den månedlige lønkørsel for ca. 1.700 medarbejdere i Danmark, fordelt på 1.100 funktionærer og 600 timelønnede. 

Du bliver en del af et professionelt team, som konstant har fokus på at udvikle standardprocesser og løbende forbedre vores måder at arbejde på – samtidig med, at vi når vores daglige mål og deadlines.  
Din primære arbejdsplads vil være på vores hovedkontor i Kgs. Lyngby. Vi forventer dog, at du er fleksibel og mobil, da du jævnligt vil arbejde på vores fabrik i Frederikssund. Vi arbejder som ét team, der løser opgaver på tværs af begge lokationer.
Du vil primært arbejde med de daglige administrative opgaver, der knytter sig til lønkørslen for funktionærer og timelønnede medarbejdere i Danmark.
 
Jobbet

  • vedligeholdelse af stamdata (oprettelser, fratrædelser, pensionering, bankkonti, skattemæssige data etc.)
  • daglig kontakt, personlig eller på e-mail, med både funktionærer og timelønnede i virksomheden
  • håndtering af langtidssygemeldte medarbejdere, herunder jævnlig dialog og opfølgning med ledere og kommuner
  • refusioner; kontakt til myndighederne (sygdom, §56, barselsorlov, forældreorlov, flexjob etc) 
  • rapportering fra SAP
  • sikring af korrekt lønkørsel

Du

  • arbejder struktureret 
  • har fokus på kvalitet og veldokumenterede processer 
  • er serviceminded og proaktiv 
  • er en god kommunikator
  • trives i en dynamisk og travl hverdag
     

Kvalifikationer
Du har erfaring i at arbejde med løn, gerne i en stor eller mellemstor produktionsvirksomhed. Du er lærenem og ser Excel som et naturligt værktøj i hverdagen. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med skifthold, SAP/KMD Nettoløn og ind-/udstationeringer. Vi forventer, at du taler og skriver dansk og engelsk flydende.  

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte Head of Payroll, Tina Mansfeld Rødgaard på telefon +45 2139 0010, hvis du ønsker at høre mere om stillingen. 
Har du lyst til at blive en del af et team med dygtige og dynamiske kolleger i en uformel organisation, så send os din ansøgning og CV.

Deadline for ansøgning
30. september 2020.
 
Har du lyst til at blive en del af et team med dygtige og dynamiske kolleger i en uformel organisation, så send os din ansøgning og CV.

Haldor Topsøe er en verdensleder inden for højtydende katalysatorer og patenteret teknologi til raffinaderier og kemisk industri. Med udgangspunkt i avanceret forskning og udvikling hjælper vi vores kunder til at opnå optimale resultater i alle faser fra design til daglig drift – på den mest ansvarlige måde. Topsøe har hovedkvarter i Danmark og servicerer kunder over hele verden. I 2019 omsatte vi for ca. 6 mia. kroner, og vi har mere end 2.300 ansatte. www.topsoe.com

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.