Gå til hovedindhold
Jobbet "Passioneret udvikler til visualisering af Big Data" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Passioneret udvikler til visualisering af Big Data i Forsvarets Efterretningstjeneste
Elsker du at udvikle applikationer og udstille komplekse data på en brugervenlig måde? Er du til nye teknologier i et miljø med stor diversitet og højt til loftet? Har du mod på at komme ind i en hemmelig verden, som kan tilbyde unikke erfaringer? 

Så har du chancen for at blive vores nye kollega, og medlem af et spændende team, hvor dit bidrag gør en reel forskel for demokrati og stabilitet i verden.

Vi tilbyder mere end bare et job

  • Konkurrencedygtige lønvilkår 
  • De nyeste teknologier 
  • Mulighed for at præge din egen faglige retning 
  • Fleksibel tid og frihed under ansvar, så du selv kan definere din work-life balance 
  • Nationale og internationale kurser og konferencer 
  • En uformel arbejdsplads med udfordringer, du ikke kan få noget andet sted i Danmark 

Du får udfordringer og plads til at udvikle dig 
Du vil komme til at arbejde på brugergrænsefladen til FE’s mest ambitiøse platform, som FE’s analytikere er afhængig af, og derfor meget engageret i. Vores resultater kommer i brug med det samme, og vi får hurtig feedback - det giver optimale vilkår for den agile udvikling.  

Nogle af de teknologier vi bruger 

  • Angular (v.2+) og Typescript. Web Components, Stencil 
  • Java, Spring Boot, Spring Eureka og Git 
  • Swagger og GraphQL 
  • Jenkins, Artifactory, Jira og Confluence 

Arbejdet omfatter applikationsudvikling til og visualisering af big data, ofte med løsninger af meget høj kompleksitetsgrad. Du vil arbejde på et system til håndtering af FE’s indhentning, hvor du får rig mulighed for at udvikle dine kompetencer, hvad enten det er ift. brugerinteraktion, frontend- eller backend-udvikling. 

Vi arbejder tæt sammen med de andre teams, der konstant videreudvikler systemet. Vi bruger en del open source-værktøjer - Linux er vores foretrukne platform. Teamet er velfungerende, dygtigt, præget af selvstændige rammer. Vi mener, det er en styrke, at medlemmerne kommer fra meget forskellige baggrunde, bl.a. datalogi, kunst og kommunikation. 

Tonen er åben og præget af en stor villighed til at diskutere forskellige løsninger på tekniske problemer. Der er god mulighed for at påvirke processen, hvis du har en løsning eller et framework, du mener vi har brug for. 

Du og din baggrund er vigtig 
Du har interesse for Big Data-formidling og gerne forståelse for de underliggende abstraktioner. Det er afgørende, at du er holdspiller, helhedsorienteret og tænker i bæredygtige løsninger. Du har en god portion kreativitet og selvstændighed, og skal kunne lide at have med slutbrugerne at gøre, og sætte dig ind i deres behov.  

Efterretningsarbejdet kræver ofte utraditionelle tankesæt og innovation. Vi har nogle faglige krav til dig, men du behøver ikke opfylde dem alle, bare du har fundamentet for at lære mere - så skal vi nok hjælpe med det. 

Krævede kompetencer 

  • Flere års erfaring med udvikling af applikationer enten i Java/C#/C++ eller Javascript/Angular/Typescript 
  • Gode analytiske og matematiske evner 
  • God til at arbejde i teams 
  • Lyst til at udfordre dig selv og lære nyt 

Bonus hvis du også har 

  • Erfaring med visualisering af big data 
  • Erfaring med UIX og udvikling af brugergrænseflader 
  • Undervisningserfaring 
  • Godt humør, positiv indstilling og gerne skæve interesser 

Din nye arbejdsplads  

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) arbejder for at beskytte Danmark og det danske demokrati. Vi opnår vores viden gennem målrettet efterretningsarbejde, og bruger den til at vurdere, bekæmpe og rådgive om aktuelle og fremtidige trusler. Det gør vi ved at indhente og analysere oplysninger om forhold i udlandet, som har betydning for Danmark og danske interesser. 

FE er både Danmarks udenrigs- og militære efterretningstjeneste, Danmarks militære sikkerhedstjeneste og den nationale it-sikkerhedsmyndighed, der sikrer et stærkt cyberforsvar. 

Vi stræber efter at omsætte vores viden til effekt. Vores målsætning er at være en af de mest dynamiske og operativt fokuserede vestlige tjenester af sin art. Vores viden gør og skal gøre en forskel for Danmark og danske interesser. 

Vores afdeling er placeret i FE’s Indhentningssektor. FE er en anderledes arbejdsplads, som tiltrækker forskelligartede typer, hvilket afspejles i afdelingen. Du vil komme til at samarbejde med alt fra PhD’er til selvlærte fagentusiaster. Typisk har størstedelen akademisk baggrund. 

Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler.  

Som ansat i FE er du omfattet af nogle  særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.   

Sådan søger du stillingen 
Du skal sende din ansøgning og CV eller LinkedIn profil via 'Ansøg' senest den 25. april 2019. 

Vi forventer, at de indledende ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 19 og stiler mod en ansættelse fra 1. august 2019. Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen. 

Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på 3332 5566, lokal 2226, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger. 

Du kan også læse mere på https://fe-ddis.dk, hvor du blandt andet finder vores Beretning og kan få et mere detaljeret indblik i FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige spørgsmål. 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.