Gå til hovedindhold

Vil du udvikle de bedste IT-løsninger i et innovativt miljø? 
Vi tilbyder et spændende job som seniorudvikler i en ung, teknologidrevet virksomhed i Nordsjælland, som er i rivende udvikling med et stærkt fokus på en innovativ kultur og 'højt til loftet'.

Vores aktuelle udfordring er at nyudvikle og forbedre produktporteføljen på en moderne, teknologisk platform.
Du læser videre, hvis du er en passioneret softwareudvikler med holdning til dit fag og til teknologi, prioriterer kvalitet og testbar kode, og du brænder for at arbejde i en stærk team-kultur, hvor der løftes i flok for at levere markedets bedste løsninger inden for IP-telefoni.

Uni-tel er en af Danmarks førende B2B SIP- og mobiloperatører. Der søges en PHP-udvikler til at styrke udviklingsafdelingen ved både at udvikle løsninger af høj kvalitet, sparre med Uni-tels øvrige udviklere samt være med til at definere retningen for den fremtidige udvikling af virksomhedens teknologiske platform.

Arbejdsopgaver
Du vil komme til at agere som seniorudvikler på relancering af virksomhedens kernesystemer. 

Her vil du blive involveret i hele udviklingsprocessen fra design af løsning, programmering, test, dokumentation og idriftsættelse i tæt dialog med både kolleger og kunder – og du vil være med til at præge arkitekturen og virksomhedens strategiske satsning i Node.js. 

Du skal sammen med 5 kolleger udvikle i Node.js og PHP og vil være med i den generelle produktudvikling samt konkrete "fasttrack projekter" og løbende vedligehold. 

Derfor ser vi gerne, at du tænker i totalløsninger, har interesse i at definere arkitektur og i prioriterer den løsning, der giver mindst vedligeholdelse, højeste produktivitet og tilgængelighed.

Du er vores match, hvis

  • Du har min. 5 års erfaring i at udvikle softwareløsninger og stærke kompetencer inden for Node.js og PHP
  • Du har erfaring med JavaScript og Linux
  • Du har erfaring med komplekse backend-systemer
  • Du forstår og tænker i kodemønstre
  • Du har forståelse for testdrevet udvikling
  • Du har en forståelse for arkitektur og design og tænker begge dele ind i din programmering før opstart
  • Du trives med at arbejde i teams og kan både arbejde agilt og traditionelt
  • Du kan med fordel have kendskab til VoIP/SIP, Asterisk, Kamailio

Personlige egenskaber

  • Du brænder for dit arbejde og er passioneret omkring teknologi og systemer.
  • Du er selvkørende, systematisk og målrettet og ser problemer som udfordringer, der skal løses.
  • Du har evnen til at lære indad og udad.
  • Du er grundlæggende social, nysgerrig og energisk.

Vi tilbyder
Du bliver en del af et fagligt stærkt og innovativt læringsmiljø med fokus på sparring, vidensdeling, hvor du blandt andet kommer til at indgå i tværfaglige projekter med innovativt sigte og fokus på udvikling af nye løsninger.

I Uni-tel bliver du ikke blot en generisk udvikler, da du får mulighed for og opfordres til at forme din egen unikke faglige profil – og der er vide grænser for din faglige udvikling.

Du vil blive en del af en åben og social arbejdsplads præget af frihed under ansvar, trivsel, mulighed for at blive hørt og masser af indflydelse. Ydermere tilbyder vi attraktive faciliteter og lokaler beliggende i et naturskønt område.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder