Jobbet "Passioneret Dream Office Manager søges til etablering af SDU Dream Office" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi søger en specialkonsulent, som kan kickstarte og drive det nye projekt ”SDU Dream Office”. SDU Dream Office er visionen om at skabe et stærkt fundament til at drive og udvikle innovations- og entreprenørskabsaktiviteter for ingeniørstuderende på Syddansk Universitet.

Visionen tager udgangspunkt i tre allerede eksisterende tiltag på det Tekniske Fakultet på SDU: 1) Student Teams, der f.eks. dyster i racerbils- og dronekonkurrencer; 2) Entreprenørskabsforløb, der gør det spændende og attraktivt for ingeniørstuderende at bruge deres faglighed til at starte egen virksomhed samt 3) Hackathons og Case competitions med industripartnere, hvor de studerende udfordres på deres kreativitet og dygtighed og kommer i dialog med virksomheder. 

Stillingen er begrænset til 2 år i projektet ”SDU Dream Office. Vi ønsker, at et succesfuldt projekt fører til en fast etablering af SDU Dream Office og dermed mulighed for videre ansættelse efter succesfuld afslutning på projektet. Samtidig er visionen at Dream Office i fremtiden integreres med det kommende SDU Dream Lab i Odense.

Der vil være delt arbejdstid mellem Odense og Sønderborg. 

Arbejdsopgaverne består bl.a. i at: 

  • Etablere og drive SDU Dream Office i samarbejde med kollegaerne på SDU TEK. 
  • Udvikle et rekrutteringsprogram, der sikrer et løbende optag af studerende på eksisterende og nye ”student teams”. 
  • Skabe samarbejde på tværs af fagligheder og organisatoriske skel. 
  • Medvirke til skalering af iværksætterkonkurrence for ingeniørstuderende. 
  • Tiltrække og engagere netværkspartnere til støtte af eksisterende og kommende student teams og andre studenterrelaterede entreprenørskabsaktiviteter. 
  • Hjemtage eksterne midler til nye og eksisterende tiltag. 
  • Udvikle fundingstrategi for skalering af student teams på SDU TEK. 

Du skal søge stillingen hvis du: 

  • Er modig og klar til at udfordre dygtige forskere og undervisere med nye og innovative tiltag. 
  • Har sans for at begå dig på mange niveauer, fra tæt engagement med studerende og samarbejde med dedikerede forskere til en skarp dialog med virksomhedspartnere og andre interessenter. 
  • Er selvstændig, initiativrig og udadvendt. 
  • Har erfaring med fundraising. 
  • Har en passion for teknologi, der skinner igennem. 
  • Har forståelse for det komplekse miljø på et universitet hvor undervisning, forskning og virksomhedssamarbejde skal spille sammen for at skabe værdi for samfundet. 
  • Gerne har en ingeniørfaglig eller anden innovationsuddannelse på kandidat eller ph.d. niveau. 
  • Gerne har erfaring med virksomhedssamarbejde og samarbejdsaftaler enten fra det private eller det offentlige. 

Det er en stor fordel, hvis du allerede har et personligt netværk til nøglepersoner inden for universitetsverdenen og i erhvervslivet i Danmark. Du har desuden en skarp pen og behersker dansk og engelsk på højt niveau, både skriftligt og mundtligt, samt indblik i gængse IT-værktøjer.  

Du får et spændende og afvekslende job med gode muligheder for at sætte dit eget præg på hverdagen og deltage i den fortsatte udvikling af enheden. Du vil have stor indflydelse på planlægningen og løsningen af egne opgaver.  

TEK Innovation på Det Tekniske Fakultet  

Det Tekniske Fakultet på SDU har 5 institutter, ca. 600 medarbejdere og ca. 3.500 studerende og er placeret i Odense og Sønderborg. Læs mere om fakultetet her

TEK Innovation er fakultetets forskerstøtte- og innovationsenhed. Vi bistår ledelsen og de faglige miljøer med at skabe og drive eksternt finansierede forsknings- og innovationsprojekter, bygge bro til omverdenen gennem samarbejde, samt understøtte den strategiske udvikling af fakultetet. Vi er en afdeling med 19 medarbejdere, og vi lægger vægt på vidensdeling og på at hjælpe hinanden med opgaverne. 

Det Tekniske Fakultet ligger i arkitektonisk spændende og moderne miljøer i Odense og Sønderborg - med et stærkt internationalt islæt hos både studerende og ansatte.  

Løn og ansættelsesvilkår 
Ansættelse sker som specialkonsulent i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC, Cirkulære om overenskomst for Akademikere i staten. Der vil, afhængig af kvalifikationer, være mulighed for forhandling af tillæg. 

Ansøgning og kontakt 

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Frederik Gottlieb på mobil 2843 0098 eller via e-mail: frede@tek.sdu.dk

Ansøgningsfrist: Den 15. august 2021. Efter planen vil der være ansættelsessamtaler i uge 34. Der kan i forbindelse med samtalen være afsat tid til en test i engelsk. 

Ansættelse: Snarest muligt. 

Ansøgningen skal indeholde: 

  • Motiveret ansøgning 
  • CV 
  • Kopi af eksamensbeviser 
  • Anbefalinger og redegørelse for andre kvalifikationer, som er relevante for stillingen, må gerne være vedlagt.  

Vedhæftede filer skal være i Adobe PDF.

Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb. 

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Skriv venligst i ansøgningen, at du har set jobbet på Jobfinder.