Jobbet "Passioneret BI-udvikler til nyetableret service management dataplatform i Udviklings og Forenklingsstyrelsen" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Udvikling af tværgående BI-rapportering
I kontoret Service Management og Styring fokuserer vi på, at skabe de bedst mulige styringsrammer for at kunne levere værdi til vores interessenter og understøtte en kompleks organisation med en bred systemportefølje. Vi har ansvaret for Skatteforvaltningens service management processer og dermed en vigtig del i at sikre sikker og stabil drift af it-systemer. Vi er et dynamisk kontor, hvor du har mulighed for at præge dine opgaver og medvirke til at skabe en professionel leveranceorganisation.

Du bliver en del af et nyt team, hvor du får en vigtig rolle i videreudviklingen og implementering af vores BI-platform, der skal sikre og forbedre den løbende rapportering på service management og dermed understøtte ambitionen om en datadrevet skatteforvaltning. Du bliver samtidigt en del af Drifts- og Udviklingscentret med tæt på 200 kolleger, som alle fagligt arbejder med IT infrastruktur og derfor har en stor samlet vidensbase på området og til støtte for dig.

Dine opgaver vil primært være fokuseret omkring:              

  • Ny- og videreudvikling af rapportløsninger i Power BI
  • Drift og vedligeholdelse af eksisterende rapporter 
  • Udarbejde designspecifikationer og øvrig teknisk dokumentation af løsninger mv.
  • Vidensdeling og sparring med kollegaer og øvrige interessenter

Som BI-udvikler forventer vi, at du har dokumenteret erfaring indenfor følgende områder:

  • Dataanalyse og rapportering
  • Power BI
  • DAX
  • ETL
  • Datamodellering

Desuden vil det være en fordel hvis du har kendskab til følgende:

  • Azure analysis services
  • Data factory
  • Microsoft SQL server

Du er talentfuld og har ambition og passion for det du laver
For at lykkes i jobbet brænder du for data og BI-udvikling og har ambitioner om at udvikle dig yderligere. Du har en god og bred erfaring med data og BI-udvikling eventuelt fra en større organisation. Du formår at bringe dine kompetencer i spil til at skabe synlige resultater, og er eminent til at samarbejde med mange forskellige interessenter, samt har en proaktiv og selvdreven tilgang til dine opgaver. Derudover skal du kunne arbejde tværgående og projektorienteret, være opsøgende og løsningsorienteret samt drive opgaver i mål. Det er en fordel hvis du er certificeret inden for Power BI og/eller ITIL.

Koncernsproget er dansk, så vi forventer du kan begå dig på dansk og engelsk – både skriftligt og mundtligt.

Vi tilbyder
I Udviklings og Forenklingsstyrelsen er vi mere end 1.100 specialister med forskellige uddannelses- og erhvervsmæssige baggrunde, hvilket skaber et dynamisk og kreativt arbejdsmiljø. Fælles for os er, at vi dyrker fagligt nørderi og tværfagligt samarbejde. Der er gode muligheder for såvel personlig som faglig udvikling, samt at få varierende og udfordrende arbejdsopgaver. Vi lægger stor vægt på videndeling og læring, og at vi har det sjovt, når vi går på arbejde. Vi har en uformel omgangstone samt fleksibilitet i forhold til familieliv og fritid.

Ansøgning og kontakt 
Send din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse samt eventuelt yderligere materiale via linket ”Søg stillingen” senest den 15. august 2021. Der afholdes 1. samtaler i uge 32 og 33 og 2. samtale uge 33 og 34.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Jasper Uldal på tlf. 72379552.

Vi forventer at benytte en personlighedsanalyse og en logisk test i rekrutteringsprocessen. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten, overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Skriv venligst i ansøgningen, at du har set jobbet på Jobfinder.

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.