Jobbet "Passionerede Agile Coaches" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Opbygning af en effektiv DevOps organisation i offentlig kontekst
Som Agil Coach indgår du som en integreret del af et team af coaches og RTE’er, som gennem træning, mentoring, sparring og facilitering står for udbredelse af agil mindset i Arkitektur og Analytics og bidrager til opbygning af en effektiv leveranceorganisation.  Vi har allerede etableret 3 ART’er med i alt 20 Scrum teams, som skal understøttes i deres rejse mod at blive high performance teams og den videre implementering af DevOps. Vi bestræber os på at være fuldt transparente ift. hvad vi gør, og hvordan vi gør det, så vi skaber fælles og faktabaserede udgangspunkter for beslutninger og forbedringspunkter såvel internt som hos bestillere og samarbejdspartnere. Vi vil være kendt for høj professionalisme, stabil leveranceevne og fleksibilitet.

 Vi forestiller os som udgangspunkt, at du skal hjælpe med at:

  • Opbygge kundecentreret tilgang til udvikling og vedligeholdelse, som kan sikre, at vores 3 ART’ er forbliver en trofast samarbejdspartner til bestiller (fagstyrelserne og projekter) og kollegaer
  • Coache, rådgive og vejlede teams for at forbedre og øge deres evne til at skabe værdi
  • Hjælpe teams med at navigere mellem forskellige agile praktikker og fokusere på det, der giver mest værdi 
  • Forbedre trivsel blandt medarbejdere igennem coaching af teams og individer.   
  • Fungere som forandringsagent og agil coach for ledelse på forskellige niveauer og ART-ledelse
  • Være en frontløber og rollemodel for agilt mindset og servant leadership
  • Undervise, træne og coache i agile praktikker samt udvikle skræddersyet uddannelse og onboarding-forløb 
  • Udarbejde og sikre implementering af praktiske guides og vejledninger 
  • Etablere en sund arbejdskultur med konstant forbedring i fokus.
  • Formidle agile principper og bedste praksisser til vores søsterstyrelser og samarbejdspartner
  • Etablere og understøtte relevante Communities of Practice (CoP’s) og Center og Excellence (CoE).

Dynamisk og motiverende
Vi forestiller os, at du har flere års erfaring fra IT-branchen. Det er en stor fordel, hvis du har været med til at opbygge succesfulde agile organisationer enten på RTE-niveau eller som en senior Scrum master. Er du certificeret i SCRUM eller SAFe og LEAN, er det yderligere et plus.

Vi forventer, at du har mod på og lyst til at udfylde rollen som agil coach og sammen med vores andre agile ressourcer kan udvide den fælles forståelse og efterlevelse af de agile principper. Som person er du tillidsfuld og i stand til at engagere interessenter på alle niveauer af organisationen. Du formår at balancere nye metoder og anerkendte fremgangsmåder og er i stand til at opbygge en god social kapital, som er en vigtig forudsætning for at lykkes i en stor kompleks organisation som Udviklings- og Forenklingsstyrelsen. Du kan tilpasse metoderne til behov og modenhedsniveau, således at alle kollegaer kan være med og bliver motiveret til løbende forbedringer og effektivisering af deres arbejdsgange. Erfaringer med forandringsledelse, coaching af teams og facilitering vil også være en stor fordel.

Derudover forventer vi, at du er:

  • God til at kommunikere på skrift såvel som i tale – du er i stand til at forklare komplekse problemstillinger kort og præcist
  • Dynamisk i dine arbejdsgange – men dog hele tiden med målet for øje
  • I stand til at skabe kulturelle forandringer og være med til at inspirere både medarbejdere og ledere
  • I stand til at navigere i en stor udviklingsorganisation med mange interessenter og høj offentlig bevågenhed
  • Systemisk i din tilgang til problemløsning og stærkt engageret i agil udvikling.

Om din nye arbejdsplads
Du bliver ansat i kontoret Agil Ledelse MDI. Vi er ca. 33 medarbejdere med forskellige uddannelses- og erhvervsmæssige baggrunde og en stor aldersspredning, hvilket skaber et dynamisk og kreativt arbejdsmiljø. Du bliver en del at et engageret kontor, som sætter arbejdsglæde og socialt samvær højt. Du får en leder, som går ind for åben og ærlig dialog. En leder, der stiller store krav til sig selv og sine medarbejdere, og har et højt ambitionsniveau på kontorets vegne.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsens arbejde har indflydelse på alle danskeres liv og på al offentlig finansiering i Danmark. Med stor indflydelse hører et stort ansvar, hvorfor vi skal efterleve de højeste faglige og lovmæssige standarder. Dermed skal vi være dybt fagligt specialiserede uden dog at miste forståelsen for samfundets behov. I løsningen af denne opgave kommer din faglighed i spil og hjælper med, at de bedste forudsætninger hele tiden er til stede for næsten 300 forskellige fagspecialister i Arkitektur og Analytics.

Vi hjælper hinanden og arbejder sammen for hele tiden at optimere alt, hvad vi gør. Kernen i vores arbejde er høje ambitioner og et fælles mål om integritet og transparens, hvorfor der er stort fokus på optimal ledelse og udvikling af samtlige ansatte, professionelt såvel som menneskeligt. Vi har en uformel omgangstone, og vores daglige sparring medarbejdere imellem er en forudsætning for skabelsen af gode løsninger, der fungerer i dag og er forberedt til i morgen.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle udtalelser via linket ''Ansøg'' inden den 23. januar 2023.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte fuldmægtig Betina Svare på tlf.: 72371749 eller kontorchef Vera Mali på tlf.: 72371322.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer. Der kan indgå en logisk analyse og en personanalyse i ansættelsesforløbet.

Ansættelsesområdet er skatteministeriet med tilhørende institutioner og dit arbejdssted vil være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg eller Nybrovej 118, Lyngby.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.