Jobbet "Områdeleder til markant byggeri" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Områdeleder til markant byggeri i København

Aarsleff har indgået aftale om udvikling af Postgrunden midt i København og er godt i gang med byggeriet af Danske Banks nye domicil - vil du være med?

Projektet på Postgrunden er et af Danmarks største byggeprojekter og inkluderer opførelsen af det ca. 73.000 kvadratmeter nye kontordomicil. Du vil være områdeleder for at tidsplanen overholdes og skal i samarbejde med et dygtigt produktionsteam skabe sammenhold og fremdrift på projektet, der løber frem til foråret 2023.

Stillingen
Overordnet bliver du ansvarlig for tidsplanen på et afgrænset område af byggepladsen, og du gennemfører optimeringer af tidsplanen for alle fag i tæt samarbejde med proces- og produktionsledelsen.

Du sørger for at sikre den løbende koordinering af fremdriften så tidsplanen overholdes.

Dit ansvar bliver blandt andet at:

  • gøre opmærksom på, hvis tidsplanen ikke overholdes, og igangsætte nødvendige tiltag
  • afholde ugentlige tavlemøder med de enkelte formænd for at sikre tidsplanlægning, og vurdere byggepladsindretningen
  • ugentligt koordineringsmøder hvor 5 ugers planen fastlægges, herunder store materiale leverancer
  • hele tiden sikre, at de tilrettede tidsplaner hos de enkelte projektchefer/ledere/formænd er de til enhver tid opdaterede tidsplaner.

Det forventer vi
Først og fremmest har du flere års erfaring som projektleder eller entrepriseleder på store projekter. Netop dét, at du har solid erfaring og kendskab til større projekter, er din indgang til denne stilling.

Du vil hverken have det økonomiske ansvar eller ansvar for underentreprenørerne på området, men udelukkende ansvaret for overholdelse af tidsplanerne. Med andre ord har du ansvaret for hele produktionen for det pågældende område af byggepladsen, så vi bygger til den aftalte tidsplan.

Du har gennem din erfaring fundet ud af, at lige præcis det at have ansvaret for procesoptimering af produktion og tidsplaner er dit allerstørste drive.

Det falder dig lige så naturligt at kommunikere med håndværkerne på pladsen som med projektdirektøren for projektet – du vil referere direkte til produktionschefen.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • er håndværksuddannet, diplom-/civilingeniør eller bygningskonstruktør, gerne med erfaring med tværfaglige fag
  • har øje for god byggepladslogistik
  • kan gennemskue mulige kommende udfordringer på byggepladsen, inden de opstår
  • er god til at kommunikere såvel mundtligt som skriftligt
  • er en stærk produktions- og tidsplansorienteret person, der arbejder struktureret og formår at opnå resultater gennem et godt teamsamarbejde
  • motiveres af glæden ved at arbejde i teams og trives i rollen som organisator og tovholder på tidsplaner.

Det tilbyder vi
Vi tilbyder et udfordrende og selvstændigt job med stort fagligt ansvar samt gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Du kommer til at arbejde i en dynamisk virksomhed med en uformel omgangstone, korte beslutningsveje og et godt kollegialt sammenhold med rig mulighed for faglig sparring på tværs af virksomheden.

Derudover kan vi tilbyde:

  • en uformel organisation med frihed under ansvar og hvor sparring er i højsædet
  • en virksomhed, der vil være bedst i branchen på arbejdsmiljøområdet.

Sådan kommer du i betragtning til stillingen
Send snarest muligt en ansøgning og dit CV mærket ”Områdeleder - Aarsleff” til vores eksterne rekrutteringspartner, Madesa Consulting, via "Ansøg" linket. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at ringe til Søren Knudsen fra Madesa Consulting på telefon +45 4010 4389.

Search & selection-processen: Der er ikke ansøgningsfrist for denne stilling. Vi indkalder løbende ansøgere til samtale, og processssen afsluttes og annoncen slettes, når den rette kandidat er fundet.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder