Jobbet "Områdechef til Sikring i Banedanmark" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du stille dig i spidsen for det område, som har størst betydning for, om passagerne kommer punktligt frem? Motiveres du af at tænke nyt for at sikre, at gammel teknologi stadig virker? Og kan du lede på en motiverende måde med højt humør?

I Banedanmark er vi ansvarlige for, at hundredetusindevis af passagerer kommer punktligt frem. En af de største udfordringer for at det lykkes er vores gode, men meget gamle sikringsanlæg. Derfor har vi stort fokus på, hvordan vi gennem standardisering og optimering samt struktureret læring hele tiden kan holde vores sikringsanlæg i bedst mulig form.

Om jobbet
Sikring har ansvaret for at holde signaler, baliser, akseltæller og sikringsanlæg i drift, projektere og validere ændringer hertil samt nedtage anlæggene i takt med, at de nye signalsystemer udrulles. Endvidere servicerer Sikring de nye signalsystemer.

Der er tale om et område i rivende udvikling, hvor vi er i gang med at indføre tavlestyring, struktureret problemløsning, proceskonfirmering samt standardisering af processer, produktionsmetoder mv. Samtidig er området under omstilling til både at skulle servicere de gamle sikringsanlæg og de nye signalsystemer.

Området er en del af Banedanmarks Anlægsdivision og består af ca. 200 medarbejdere med fire sektionschefer i reference samt ti teamledere.

Din baggrund
Vi forventer, at du har solid ledelseserfaring og teknisk forståelse samt stor erfaring med styring og udvikling af en driftsorienteret organisation, gerne med erfaring fra procesoptimering og struktureret læring. Endvidere er erfaring med leverandør- og økonomistyring en klar fordel.

Du skal arbejde tæt sammen med andre ledere i både Anlægsdivisionen og resten af Banedanmark som en del af en samlet leverancekæde. Således er erfaring med ledelse i tværgående relationer en klar fordel.

Som person er du en stærk kommunikator, der er god til at styre processer og bevare overblikket. Herudover trives du med at sætte dig ind i tingene i praksis og formår at anvende dine medarbejderes viden til at udvikle nye og bedre arbejdsgange. Du er handlings- og eksekveringsorienteret, og du er ikke bange for at gå foran.

Du har en inddragende og delegerende ledelsesstil, stærke relationelle kompetencer, et godt strategisk overblik og er en engagerende formidler. Du samarbejder gerne med andre omkring opgaverne, samtidig med at du som leder også er vant til at stå på egne ben i modvind.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten i løngruppe 1.  Den endelige løn fastsættes efter forhandling på baggrund af erfaringer og kvalifikationer.  

Stillingen besættes på åremål.   

Ansøgning og kontakt
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Anlægsdirektør Peter Jonasson på telefon 3045 5788 eller e-mail: pjon@bane.dk

For at søge stillingen klikker du på linket ”Ansøg” og følger instruktionerne. Vi glæder os til at høre fra dig.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder