Jobbet "Ønsker du at få indsigt i forretningsudviklernes hverdag og udvikle dine evner indenfor salg både nationalt og internationalt?" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Hvem er vi? 
Hos Nordicco arbejder vi med grønne ventilationsløsninger til det europæiske marked. Vi designer, producerer og sælger store energivenlige loftventilatorer under brandet NORDICCO ® . Vi tror på, at det er muligt at kombinere komfort og velvære med energibesparelser og bæredygtighed. Vi er i gang med en international ekspansion i vores geografiske nærområder, herunder Tyskland, Holland og Sverige. 
 
Vi har derfor travlt og søger løbende praktikanter, som vil med på rejsen og hjælpe os med store som små udfordringer. Et praktikophold hos os er en oplagt mulighed for at afprøve dine faglige kompetencer i praksis og få en idé om, hvordan en arbejdsdag forløber hos en dansk SMV-virksomhed. Hos os vil du få meget ansvar med afvekslende opgaver, så du får opbygget erfaring på arbejdsmarkedet. Derudover vil du være med til at præge dine arbejdsopgaver alt efter dine interesser i forretningen. Vi leder i høj grad efter én, der passer ind på holdet, bidrager til den gode stemning og har
lyst til at tage fat på lidt af hvert.

Arbejdsopgaver kunne være:   

  • Market research med fokus på det europæiske marked 
  • Partner/kunde-identifikation med henblik på forretningsudvikling 
  • Kundekontakt i form af vedligeholdelse af nuværende kunder eller salg til nye kunder 
  • Andre opgaver som aftales i fællesskab ud fra dine interesser i forretningen – f.eks. inden for salg, marketing, kommunikation, indkøb, produktion m.m. 

 Er det lige dig, vi leder efter? 

  • Du er positiv, omstillingsparat og trives med frihed under ansvar  
  • Du brænder for at afprøve og anvende dine faglige kompetencer fra studiet i praksis 
  • Du har stor interesse for forretningsudvikling og salg 
  • Du er ikke bange for at kontakte vores kunder eller potentielle nye kunder 
  • Du vil gerne med helt ind i ”maskinrummet” og opleve, hvordan en virksomhed vækster i praksis  
  • Du taler flydende dansk og engelsk (tysk, svensk eller hollandsk vil være et stort plus)

Startdato og varighed   
Vi planlægger dit praktikforløb, så programmet også passer dit skema. Opstartsdato og præcis varighed af praktikken aftales derfor individuelt. Vi er mest interesseret i at få den rigtige praktikant med på holdet, og derfor er vi meget fleksible med både arbejdstider og varighed af praktikken. Din
arbejdstid vil primært foregå på vores kontor i Fredericia, men der vil også være gode muligheder for at arbejde hjemmefra.   
 
Kontakt   
Hvis du er interesseret, så send gerne en ansøgning + CV til mathias@nordicco.eu. Vi holder løbende samtaler og tager opslaget ned, når vi har fundet den rette. Har du yderligere spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Mathias Thomsen på tlf. 73 70 90 83. Vi glæder os til at høre fra dig, og du kan altid læse mere om os på www.nordicco.eu.

Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfinder.