Ønsker du at bidrage til realiseringen af den grønne omstilling i Aarhus sammen med Teknik og Miljø
Kan du lede planprojekter, give god kollegasparring og har du lyst til dialog med borgere og interessenter. Så har vi jobbet til dig!
Aarhus Kommune er i rivende udvikling og går i disse år fra at være en stor by til at være en storby. Teknik og Miljø spiller her en central rolle i også den grønne omstilling og søger derfor en byplanlægger med bred erfaring i projektledelse, fysisk planlægning og kendskab til VE planlægning, som kan indgå i vores projektlederteam.
Du bliver en del af et team på ca. 12 projektledere i afdelingen for Lokalplanlægning og VVM, der også omfatter et VVM team med ca. 8 medarbejdere, der vil blive nogen af dine tætteste sparringskolleger i arbejdet med VE planlægning. Afdelingen er en del af Plan og Byggeri med ca. 160 medarbejdere.
Vi er i fuld gang med at indføre større fokus på by- og landskabsarkitektonisk stedsanalyse som grundlag for planarbejdet, og i højere grad at anvende skitsering som dialogværktøj.
Som projektleder vil du primært.
- Styre en bred vifte af lokalplaner i mål. Herunder lave byrådsindstillinger og formidling til politisk niveau. Naturligvis i tæt samarbejde med engagerede kolleger fra flere fagligheder i Teknik og Miljø.Indgå i en projektledergruppe med særligt fokus på VE planlægning
- Sikre at lokalplaner følger og lever op til de politiske målsætninger og visioner
- Gå i dialog med ansøgere, naboer og andre interessenter samt gennemførelse af offentlighedsfaser, herunder udarbejdelse af informations-/debat-materiale og tilrettelæggelse af borgermøder m.v.
- Give sparring og hjælp til kollegaer med planprocesser samt i relevante sager indgå i tæt samarbejde og sparring med VVM teamet
Vi tilbyder
- Arbejde i et tværfagligt miljø med dygtige kolleger i Teknik og Miljø og eksterne konsulenter.
- En god, travl og spændende hverdag i en magistratsafdeling med mange forskellige opgaver og udfordringer – et sted hvor du kan udvikle dig og sætte dit aftryk. Du kommer til at arbejde i en afdeling, som er tæt på borgerne, tæt på det politiske og i centrum af byudviklingen i Aarhus.
- At du lærer at balancere politiske visioner, borgerinteresser, markedsmæssige realiteter, stramme budgetter og evnen til at udvikle og sikre den gode byplanmæssige helhedsløsning fra første spæde ide til realisering.
Du har…
- En relevant akademisk byplanfaglig uddannelse som fx byplaningeniør, arkitekt o.lign.
- Godt kendskab til eller lysten til at lære mere om emner som byplanlægning, VE planlægning, planprocesser, planlov samt dens muligheder og begrænsninger
- Analytiske evner i forhold til at kunne se stedets potentiale og omsætte dette til konkrete løsningsforslag ud fra mange forskelligrettede hensyn
- Projektledelseserfaring fra en større organisation, herunder forståelse for politiske beslutningsprocesser – gerne erfaring med at styre lange og komplekse processer med mange interne og eksterne fagligheder og interessenter, der kan have forskellige dagsordner
Samtidig er du struktureret og systematisk med gode analytiske evner. Du har blik for de utraditionelle samarbejder, skaber rum for løsninger på tværs af fagligheder, og ikke mindst - med empati og evne til hurtigt at sætte sig ind i udfordringer af både faglig karakter og samarbejdsrelaterede.
Vil du med på holdet?
Så tryk på ansøgningsknappen nedenfor og send os en ansøgning og CV senest den 25. september 2022. Vil du vide mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte: Afdelingsleder for Lokalplanlægning og VVM Hanne Broe på telefon 20119718.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Vi forventer at holde samtaler i ugerne 39,40 og 41. Læs mere om Teknik og Miljø, hvad du kan forvente af rekrutteringsprocessen og vores generelle løn og ansættelsesvilkår her.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.