Jobbet "O365-specialist til Center for IT og Medicoteknologi (CIMT)" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi står overfor at skulle have implementeret flere Office 365 produkter og har derfor brug for flere specialister i teamet. Trives du med at koordinere, skabe relationer og samarbejde på tværs med mange aktører og har du mod på at prøve kræfter med it i sundhedssektoren? Så har sektionen Administrative Systemer i Region Hovedstaden en stilling med stor kompleksitet og udfordrende arbejdsopgaver, der kunne være spændende for dig.

Jobbet
Dit arbejdsområde bliver en specialistfunktion indenfor et eller flere Office 365 produkter. Arbejdsopgaverne udføres i tæt samarbejde med mange aktører på tværs i CIMT, med regionens hospitaler og virksomheder samt eksterne leverandører.

Sammen med teamet skal du bidrage til opgaver indenfor

  • Rådgivning, sagsbehandling og 3. level support
  • Etablering af overblik over services, licenser, roadmap og policies
  • Projekt- og opgavehåndtering
  • Samarbejde med interessenter om den daglige drift, udvikling og vedligehold af systemporteføljen
  • Sikkerhedshåndtering; implementering og vedligeholdelse af sikkerhedskoncepter
  • Udarbejdelse af dokumentation og koordinering i forhold til test
  • Kommunikationsopgaver bl.a. information om servicevinduer, opdateringer og nye tiltag

Ydermere vil du forestå sagsbehandling og opgavestyring i forbindelse med hospitaler, virksomheder og centrenes efterspørgsel af it-understøttelse, ligesom du vil indgå i udviklings- og implementeringsprojekter.

Om dig
Din uddannelse er it-teknisk med minimum bachelor niveau, alternativt anden teknisk baggrund med minimum 5 års relevant it-erfaring.

Du har erfaring med og teknisk viden om drift af systemer, gerne i en koordinerende rolle og har forståelse for komplekse it-landskaber og integrationer.

Vi ser gerne, du har

  • erfaring med administration af Microsoft produkter, herunder Office 365
  • kendskab eller erfaring med public cloud, Software-as-a-service (SaaS) eller modern workplace   
  • kendskab til PowerShell

Det er en fordel, hvis du har erfaring med ITIL-processer og projektdeltagelse.

Vi lægger vægt på, at du forstår at navigere og arbejde i en stor organisation. Du har evnen til at samarbejde og skabe relationer og kan indgå i en konstruktiv dialog med vores samarbejdspartnere. Du trives i rollen som facilitator og motiveres af at skabe resultater via dit personlige drive.

Vi tilbyder 
En spændende stilling på en arbejdsplads i et travlt og dynamisk miljø, hvor faglige udfordringer er en vigtig motivationskraft, og hvor vi lægger vægt på at supplere hinanden samt bruge hinandens kompetencer.

Du får gode muligheder for personlig udvikling og faglige udfordringer.

Om os
CIMT er Danmarks største offentlige center for sundhedsteknologi med godt 1000 ansatte. Vi driver, supporterer og udvikler it og medicoteknologi på Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og centre. 

Du vil blive ansat i en sektion med 34 medarbejdere, fordelt på 5 forskellige teams. Vi er en blandet medarbejdergruppe med forskellige faglige baggrunde, og vi lægger stor vægt på et godt fagligt og socialt fællesskab, hvor vi samarbejder og bruger hinandens kompetencer. Vi har en uformel kultur med kolleger, der er klar til at hjælpe og støtte hinanden.

Ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 37 timer pr. uge. Arbejdsstedet er Lyngbyvej 20, 2100 København Ø. I løbet af 2022 flytter sektionen til Borgervænget 7, 2100 København Ø.

Løn- og ansættelsesvilkår er med udgangspunkt i gældende overenskomst med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.

Ansøgningsprocedure
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Lene Andersen på e-mail: lene.maria.andersen@regionh.dk eller tlf.: 5115 3994.

Ansøgningsfristen er d. 7. december 2021 

Send din ansøgning, CV samt uddannelsesbeviser online via linket her på siden. Samtaler forventes afholdt i uge 50.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.

Om CIMT
Region Hovedstadens Center for IT og Medicoteknologi (CIMT) er Danmarks største offentlige virksomhed for sundhedsteknologi med godt 1.000 medarbejdere og 1,7 mia. kr. i årligt budget. CIMT's mission er at være hospitalernes partner. I et stærkt økosystem leverer vi løsninger til bl.a. de nye supersygehuse, test- vaccinations- og behandlingskapacitet ifm. Covid, robotteknologi til kirurgi, fuldautomatiserede laboratoriesystemer samt diagnostik, der i stigende grad baseres på kunstig intelligens.

Du kan læse mere om os her