Gå til hovedindhold
Jobbet "Nyuddannet talent til Windows Core Infrastruktur" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Forsvarets Efterretningstjeneste søger nyuddannet talent til Windows Core Infrastruktur
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) søger en nyuddannet kommende IT Specialist med interesse og kompetencer inden for Windows Core teknologier i denne nyoprettede stilling. 

Kunne du tænke dig at løfte din faglighed til næste niveau, og blive en del af en afdeling, hvor udvikling, helhedstænkte løsninger og værdiskabende resultater er i fokus? Så har du nu en unik mulighed for at kickstarte din karriere i FE, som har en vision om at være en af de mest dynamiske og operativt fokuserede vestlige efterretningstjenester.

Du får udfordringer og plads til at udvikle dig
Stillingen er forankret i ”maskinrummet” i it-afdelingen, hvor der arbejdes med core drift og strategiske projekter. Du vil blive en del af et miljø, hvor faglige diskussioner med kolleger der brænder for deres arbejde, er naturlige og bidrager til vores udvikling. Vi tager ansvar for din udvikling og sørger for, at holde dig udfordret. Du er med hele vejen, og er selv med til at bestemme, hvor dit potentiale bringer dig hen. 

Arbejdet i en efterretningstjeneste er helt unikt og du vil blive udfordret på din ekspertise såvel som personligt. Vi er ambitiøse, og det er derfor nødvendigt at kunne fokusere og prioritere for at nå vores mål til tiden.

Dine kerneopgaver vil være i Infrastruktur gruppen, hvor du vil blive klædt på til at varetage egne specialist områder men derudover også beskæftige sig med:

  • Identificering og Automatisering af udvalgte prioriterede processer indenfor primære arbejdsområder
  • Windows System Engineering
  • Incidents og Service requests for Windows Core Services
  • Deltagelse, design og planlægning ift. større strategiske projekter

Du og din baggrund er vigtig
Vi forestiller os, at du er nyuddannet datamatiker eller lignende, men er du autodidakt er du bestemt også en mulig ny kollega hos os. 
I FE bliver du ikke pakket ind i vat, selvom du kommer direkte fra studiet. Vi tror på, at du lærer bedst ved at få tildelt ansvar fra start. Vi forventer, at du brænder for IT, og er parat til at vokse ind i en spændende og vigtig stilling, hvor FE arbejder hårdt på at alle er omstillingsparate og alsidige, da vi arbejder i et meget dynamisk miljø.

Du har enten gennem studier eller egen udvikling stiftet bekendtskab med Microsoft verdenen, men også gerne andre relevante IT kundskaber, da vi spænder bredt, og arbejder hårdt for at få alles styrker i spil.

Vi forventer ikke at du tidligere har været involveret i projekter, men da det er en del af vores dagligdag, vil du i forbindelse med Interne kurser blive klædt på til at være et attraktivt valg for alle vores mange partnere.
Da dokumentation også er en del af vores dagligdag, så kræves det at du har interesse for - og er interesseret i at vedligeholde og optimere dokumentation i forbindelse med det arbejde der udføres.

Din nye arbejdsplads
FE arbejder for at beskytte Danmark og det danske demokrati. Vi opnår vores viden gennem målrettet efterretningsarbejde, og bruger den til at vurdere, bekæmpe og rådgive om aktuelle og fremtidige trusler. Det gør vi ved at indhente og analysere oplysninger om forhold i udlandet, som har betydning for Danmark og danske interesser.
FE er både Danmarks udenrigs- og militære efterretningstjeneste, Danmarks militære sikkerhedstjeneste og den nationale it-sikkerhedsmyndighed, der sikrer et stærkt cyberforsvar.

Vi stræber efter at omsætte vores viden til effekt. Vores målsætning er at være en af de mest dynamiske og operativt fokuserede vestlige tjenester af sin art. Vores viden gør og skal gøre en forskel for Danmark og danske interesser.

Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler. 

Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet. 

Sådan søger du stillingen
Du skal sende din ansøgning og CV eller LinkedIn profil via stillingsopslaget, senest den 24. marts.
Vi forventer, at de indledende ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 14 og stiler mod en ansættelse fra 1. juni. Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på 3332 5566, lokal 2212, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.

Du kan også læse mere på www.fe-ddis.dk, hvor du blandt andet finder vores ”Beretning” og kan få et mere detaljeret indblik i FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige spørgsmål.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.