Gå til hovedindhold

Nyuddannet Linux-talent til Netcompany Operations

Brænder du for Linux og at optimere og automatisere komplekse opgaver og procedurer? Så har du nu mulighed for at sætte skub i din karriere som Operations Engineer i vores knivskarpe Operations afdeling. 

  • Har du lyst til at tage din faglighed til næste niveau i vores ambitiøse Operations-afdeling?
  • Vil du starte din karriere hos Danmarks dygtigste og mest succesfulde it-konsulenthus, hvor der er fokus på udvikling, udfordrende opgaver og et unikt sammenhold ?
  • Kan du se dig selv blandt branchens dygtigste kolleger, der alle tager ansvar for at gøre tingene endnu bedre? 

Vi går aldrig på kompromis med fagligheden og kvaliteten 
Netcompany Operations er en ung og ambitiøs afdeling. Vi søger en nyuddannet med interesse og kompetencer inden for Linux-løsninger og med lyst til at lære nye teknologier.   

Netcompany Operations består af 70 personer, der står for alt fra forretningskritisk applikationsdrift til håndtering af infrastruktur i 2 topmoderne datacentre. Vi er med i alle dele af processen: Fra tilbudsskrivning og projekter, til daglig drift, fejlfinding og performance tuning – alt i tæt samarbejde med vores kolleger i konsulentforretningen og i Netcompanys Application Management afdeling.  

Din udvikling i centrum 
Vi tager ansvar for din udvikling og sørger for, at du hele tiden udvikler dig. Du er selv med til at bestemme, hvor dit potentiale bringer dig hen. Du vil blive en del af et mindre team, der fokuserer på optimering og applikationsdrift af store og komplekse Enterprise Linux-løsninger – og du vil blive et centralt bindeled til udviklingsprojekter. Du vil være omgivet af dygtige kolleger og vil få ansvar fra dag ét. Du skal brænde for at arbejde med Linux ligeså meget os som, for der går ikke en dag uden, at vi tænker nye muligheder og løsninger.  

Hos Netcompany bliver du ikke pakket ind i vat, selvom du kommer direkte fra studiet. Vi tror på, at du lærer ved at få tildelt ansvar fra start og på egen hånd kommer til at få ansvar for nogle spændende og udfordrende opgaver. Du vil dog aldrig blive overladt til dig selv, og du har altid dine dygtige kolleger til at sparre med.   

Få en spændende hverdag i højt tempo 
Hos os får du et udfordrende job med gode muligheder for personlig og faglig udvikling i en professionel konsulentvirksomhed. Du kommer til at arbejde tæt sammen med kompetente kolleger i en kultur præget af en faglighed, hvor man ønsker at gøre en forskel og følger opgaverne til dørs, samt en hverdag med sjove, spændende og udfordrende opgaver. Vi fokuserer på de alsidige og spændende opgaver – og på at automatisere og optimere de kedelige hverdagsopgaver.   

Du vil blive tildelt opgaver og ansvar inden for følgende områder:

  • Etablering af miljøer og applikationer baseret på Linux-teknologier 
  • Fejlsøgning og optimering på forretningskritiske applikationer 
  • Automatisering og optimering gennem scripts og programmeringssprog 
  • Deltagelse i løbende driftsprojekter 
  • Mulighed for at udvikle dig i det spor, der interesserer dig mest, eksempelvis cloud, sikkerhed eller ledelse 
  • På sigt prioritering og opfølgning på kundehenvendelserne inden for eget arbejdsområde 

Om vores nye kollega 
Der kan være forskellige indgangsvinkler til jobbet, men vi forestiller os, at du:  

  • Er nyuddannet kandidat, bachelor, diplomingeniør, datamatiker eller lignende - måske har du få års erfaring fra lignende stilling. 
  • Har et godt fundament og viden inden for Linux/Unix og brænder for at tage det til det næste niveau 
  • Er kvalitetsbevidst og bliver motiveret af levere optimale løsninger 
  • Kan PET-sikkerhedsgodkendes  

Vi tager ansvar for din udvikling og karriere  
Der er en ganske simpel grund til at, vi bliver betroet nogle af Danmarks mest betydningsfulde projekter. Vi leverer hver gang, og det skyldes udelukkende, at vi har branchens dygtigste medarbejdere, der alle har kode under neglene og en stor it-teknisk forståelse. Vi kan garantere, at du kommer til at være en del af et team, som kan matche dit faglige niveau. Vi kan nemlig se, at man udvikler sig hurtigst ved at være omgivet af branchens skarpeste kolleger, der altid går målrettet efter de bedste løsninger. 

Ingen prioriterer det sociale højere end os  
I Netcompany har vi et unikt sammenhold. Der findes ikke et sted i it-branchen, som prioriterer det sociale højere end os. Fra legendariske fester, fredagsbarer og teamevents til sportsklubber, gaming-nights, wakeboard og meget andet. Fællesskabet og sammenholdet sikrer, at vi kan levere de bedste løsninger. Vi tror nemlig på, at vi præsterer bedst, når vi kender hinanden og har det sjovt. 

Er du klar til at tage det næste skridt? 
Så er du altid velkommen til at kontakte Netcompany på tlf.nr. 7013 1440 og spørge efter Henriette Larsen i vores HR-afdeling. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

home
Arbejdssted
København K
keyboard_arrow_up
Startdato
30. juni 2017
keyboard_arrow_down
Slutdato
05. november 2017
phone
Kontakt
Henriette Larsen
Tlf.: 7013 1440
work
Jobtype
Fastansættelse

Video

Årsager til, at du skal arbejde i Netcomany