Gå til hovedindhold
Jobbet "Nyuddannet ingeniør til fagområdet Broer" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Nyuddannet ingeniør til Banedanmarks graduateprogram inden for fagområdet Broer
Er du nyuddannet ingeniør, eller afslutter du snart din ingeniøruddannelse? Og interesserer du dig for jernbanedrift? 

I sommeren 2019 ansætter vi et nyt hold ingeniører i vores 1-årige graduateforløb. Som graduate bliver du en del af vores stærke, ingeniørfaglige miljø med rig mulighed for at opbygge et solidt netværk blandt de dygtigste eksperter i jernbanebranchen. Du får chancen for at deltage i spændende projekter og løse udfordrende, tværgående opgaver. 

Kompleksiteten i dine opgaver og ansvarsområder stiger løbende, så du hele tiden bliver udfordret på din faglige kunnen. Sideløbende deltager du i en række interne jernbanefaglige kurser og har mulighed for at deltage i eksterne specialist eller  kandidatkurser. 

Graduateforløbet er 1-årigt og starter 1. september 2019. Arbejdssted vil først være København/Vordingborg og herefter Ringsted. Du vil først blive tilknyttet Ringsted-Femern Banen projektet. Du vil i det andet halve år blive tilknyttet området Infrastruktur Broer, hvor du vil have mulighed for at opbygge en omfattende faglig viden inden for fagområdet broer. Du bliver tilknyttet faste graduate-værter der følger dig hele vejen igennem forløbet. 

Vi udvikler og specialiserer dig 
I Ringsted-Femern banen kan du blandt andet komme til at arbejde med anlæg af både vej- og sporbærende broer samt sideudvidelser og renoveringsopgaver. Du vil få mulighed for at arbejde med både byggeledelse og tilsynsopgaver. Du skal derfor være klar over, at der er en del arbejde udendørs. 

I Infrastruktur Broer kommer du til at beskæftige dig med eftersyn og vedligehold af broer og de store infrastrukturprojekter. 

Nyuddannet ingeniør og fuld af gå-på-mod 
Du er nyuddannet ingeniør eller afslutter din ingeniøruddannelse inden d. 1.9.2019. Du kan for eksempel have faglig retning indenfor bygning, byggeteknologi, konstruktion eller lignende. Du behøver ikke at have jernbaneerfaring. Det vigtigste for os er, at du har en stor interesse for feltet, og at du aktivt gør dig tanker om, hvad du ønsker at få ud af dit forløb. 

Du har drive og gå-på-mod, og er ikke bange for ret hurtigt at få selvstændigt ansvar for dine opgaver. Din indlæringskurve bliver stejl, hvilket motiverer dig. Derudover er det vigtigt, at du er grundig og systematisk, men også kan overskue flere  problemstillinger samtidigt. Opgaverne kan godt være fysisk krævende, for eksempel når der i forbindelse med tilsynsopgaver, skal forceres dæmninger og lignende. Det er derfor vigtigt at du har en god fysik. 

Du får titlen turnusingeniør.

Karrieremuligheder i Banedanmark 
Når du er færdig med graduateprogrammet kan du f.eks. søge stillinger som byggeleder eller projekteringsleder, men der kan også være andre karrieremuligheder. Bemærk dog, at vi ikke kan garantere fastansættelse efter endt forløb. 

Løn 
Du ansættes i forhold til AC-overenskomsten, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.  

Ansøgning og kontakt 
Vil du vide mere, om jobbet som graduate i Broer så kontakt graduate-vært Paul Stig Andersen eller graduate-vært Per Søgaard Christensen. For at søge stillingen klikker du på linket ”Ansøg” og følger instruktionerne.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.