Jobbet "Nyuddannet CSM-projekteringsleder til historisk store jernbaneprojekter" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Sæt dit personlige og sikre aftryk på fremtidens klimavenlige jernbane. Kom og vær med til noget stort i Banedanmark!
Har du mod på at navigere i krydsfeltet mellem compliance, sikkerhed og grøn teknologi? Kan du formidle kompliceret stof på en præcis og letforståelig måde? Har du lyst til at være med fra starten, når vi opbygger et nyt team fra bunden? Så er du måske et bud på en af vores nye CSM-projekteringsledere.

Den danske jernbane udvides som aldrig før og som infrastrukturforvalter er Banedanmark, en statslig styrelse under Transportministeriet, hovedansvarlig for implementering af grønne løsninger på fremtidens udfordringer indenfor transportområdet. I Banedanmark er du nemlig med til at realisere nogle af danmarkshistoriens største projekter inden for anlæg og infrastruktur. Det er stort for Danmark. Vil du være med?

Du styrer risici med sikker hånd og samarbejder med CSM på tværs af organisationen
Sammen med 5 gode kolleger i det helt nyoprettede team for CSM-projektering er du bindeleddet mellem projektledere, fagspecialister, Sikkerhed & Interoperabilitets-koordinatorer, eksterne rådgivere, 3. parter (såsom kommuner og virksomheder) og andre myndigheder. Dit mål, sammen med dine kolleger, er at understøtte vores projekter i at opretholde et højt sikkerhedsniveau på jernbanen.

Overordnet bliver din opgave at sørge for, at Banedanmarks anlægsprojekter opfylder compliance- kravene i EU’s CSM-RA forordning (Common Safety Methods for Risk Assessment) samt i relevant dansk lovgivning. Dette betyder, at du som CSM-projekteringsleder vil have hovedansvaret for at udarbejde den nødvendige CSM-dokumentation i tæt samarbejde med Banedanmarks mange projektorganisationer.

Dine primære opgaver bliver at:

  • være primus motor på udarbejdelsen af CSM-dokumentation, der samler hele risikoledelsesprocessen for Banedanmarks projekter
  • assistere de enkelte projekter i de forskellige godkendelsesprocesser, der knytter sig til afviklingen af CSM
  • sikre, i samarbejde med projektledelsen, de nødvendige faglige input i risikoledelsesprocessen
  • deltage i fareworkshops, hvor relevante risici for det enkelte projekt identificeres
  • Bidrage til formidlingen af best-practice indenfor CSM og risikoledelse i Banedanmark og overfor vores samarbejdspartnere både skriftligt og gennem undervisning.

Sans for systematik og formidling og interesse i risikostyring 
Da du skal arbejde med risikostyring, får du brug for dit overblik og struktur for at se sammenhænge på tværs og handle derpå ved behov. Du skal have mod på og lyst til at påtage dig et stort ansvar allerede fra start. Det er vigtigt, at du evner at kommunikere med alle typer mennesker, da du får en bred samarbejdsflade og kan formidle faglig kompleksitet på en let tilgængelig måde. Det gælder både mundtligt og skriftligt. Derudover rummer dit CV:

  • En relevant videregående uddannelse – alt fra humaniora til ingeniør er interessant, du kan have nogle års erfaring fra arbejdsmarkedet eller du kan være nyuddannet, så længe du er villig til at tillære dig ny viden om risikostyring og compliance
  • Du er systematisk, vedholdende, proaktiv og nysgerrig og har evnen til at danne dig et hurtigt overblik over komplekst stof
  • Du er motiveret for at samarbejde med mange aktører, såvel internt som eksternt
  • Du trives i en dynamisk hverdag præget af et højt tempo og skiftende opgaver

Du vil blive klædt godt på og kommer igennem et grundigt oplæringsforløb. Da vi arbejder med branchens største projektportefølje, har vi i vid udstrækning mulighed for at imødekomme dine ambitioner ift. projekternes omfang og kompleksitet.

Dit nye team
Dit arbejdssted bliver i Fredericia eller København. Du bliver en del af divisionen Anlæg, Banedanmarks bygherreorganisation, hvor vi er ca. 800 medarbejdere, der har ansvaret for den centrale styring af anlægsprojekter for mere end 5 milliarder kroner om året. Du vil indgå i et helt nyt team i sektionen Jernbanesikkerhed, en enhed på omkring 40 medarbejdere. Samtidig bliver du en del af en faglig stærk sektion, der har mange års erfaring med CSM og risikostyring. Din titel vil blive CSM-projekteringsleder og din nærmeste leder vil være CSM-projekteringsteamets teamleder, der refererer til sektionschefen.

Løn og ansættelsesforhold
Du ansættes efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC. Lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Kontakt og ansøgning
Send venligst din ansøgning med CV via vores hjemmeside. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sektionschef Thomas Dunthorne-Bille på tlf. 21594504.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Banedanmark opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. For at søge stillingen klikker du på linket ”Ansøg” og følger instruktionerne.