Gå til hovedindhold
Jobbet "Nyuddannede ingeniører til Banedanmarks graduateprogram inden for trafikplanlægning i København og Ringsted" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu
chevron_leftForrige

I sommeren 2020 ansætter vi en ingeniør i vores 1-årige graduateforløb. Som graduate bliver du en del af vores stærke, faglige miljø med rig mulighed for at opbygge et netværk blandt de dygtigste eksperter inden for jernbanebranchen.

Du får mulighed for at deltage i spændende projekter og kommer til at løse udfordrende og tværgående opgaver. Kompleksiteten i dine opgaver og ansvarsområder stiger løbende, så du hele tiden bliver udfordret på din faglige kunnen og får bygget flere lag på. Sideløbende deltager du i en række interne jernbanefaglige kurser og har mulighed for at deltage i eksterne specialist- eller kandidatkurser. Graduateforløbet er 1-årigt og starter 1. september 2020. Arbejdsstedet er i Ringsted, dog de første 3 måneder i København.

Vi udvikler og specialiserer dig

Som ingeniør i Kunder & Trafikplanlægning får du mulighed for at arbejde selvstændigt med forskelligartede opgaver inden for følgende fagområder:

  • Køreplanlægning
  • Kapacitetsanalyser
  • Planlægning af sporarbejder
  • Analyse af data for afviklet jernbanetrafik
  • Projektledelse

Du får en bred indsigt i Banedanmark Trafik-divisions arbejdsopgaver. Under hele forløbet får du god mulighed for faglig sparring.

Nyuddannet ingeniør og fuld af gå-på-mod

Du er uddannet ingeniør eller afslutter din ingeniøruddannelse inden d. 1.9.2020. Du kan f.eks. have kandidatretningen Transport & Logistik eller diplomretningen Mobilitet, Transport & Logistik (herunder gerne med kurser fra jernbanestudielinjen). Det er ikke alfa og omega, at du har erfaring med jernbanen. Det vigtigste for os er en stor interesse for feltet, og at du aktivt gør dig nogle tanker om, hvad du ønsker at få ud af dit graduateforløb.

Du skal kunne lide at ”nørde” med modeller og gå dybt ned i detaljerne i analyserne. Det er dog også vigtigt, at du trives med at samarbejde i teams med dine kolleger, og bevæge dig rundt i organisationen. Du får hurtigt selvstændigt ansvar for dine opgaver, og din indlæringskurve bliver stejl, hvilket du skal synes er spændende og motiverende.

Karrieremuligheder i Banedanmark

Når du er færdig med graduateprogrammet har du mulighed for at søge stillinger som f.eks. trafikal analytiker, køreplanlægger eller kapacitetsudvikler indenfor området Kunder & Trafikplanlægning eller blive projektmedarbejder i et af de store igangværende anlægsprojekter som f.eks. Elektrificeringsprogrammet. Vi kan dog ikke garantere fastansættelse efter endt graduateforløb.

Løn

Du ansættes i forhold til AC-overenskomsten, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere, om graduateprogrammet inden for Kunder & Trafikplanlægning, så kontakt graduatevært Bernd Schittenhelm. Ansøg via ansøgningslinket.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.