Gå til hovedindhold
Jobbet "Nyuddannede ingeniører til Banedanmarks graduateprogram inden for Signalsystemer" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

I sommeren 2020 ansætter vi et nyt hold ingeniører i vores 1-årige graduateforløb. Som graduate bliver du en del af Banedanmarks projekt med implementering af et nyt signalsystem, hvis mål er at udskifte de eksisterende fysiske signaler langs sporene med et nyt moderne it-baseret signalsystem, hvor al datakommunikation mellem sikkerhedssystemer og tog foregår via radio. 

I signalsystemer vil du få rig mulighed for at opbygge et solidt netværk blandt de dygtigste eksperter i jernbanebranchen. Du får chancen for at deltage i spændende tests og løse udfordrende, tværgående sikkerheds opgaver. Kompleksiteten i dine opgaver og ansvarsområder stiger løbende, så du hele tiden bliver udfordret på din faglige kunnen. Du får mulighed for at deltage i eksterne kandidatkurser.

Graduateforløbet er 1-årigt og starter 1. september 2020. Arbejdssted vil være i København. Du vil blive tilknyttet sektionen Signal Integration, hvor Graduateforløbet er opdelt i 2 dele hvert bestående af 6 måneders varighed.

Det første halve år vil du blive tilknyttet afdelingen ”Integration Testing”, hvor du vil få mulighed for at opbygge faglig viden inden for det nye signalsystem samt indblik i de sikkerhedstest der danner fundamentet for projekterne. Du vil i det andet halve år blive tilknyttet afdelingen ”Fjernbane IT/TMS”. Her vil du få fuldendt dine faglige kundskaber inden for signalsystemer, idet du her vil arbejde med design, test og idriftsættelse af systemet, herunder både trafikstyring, planlægning og håndholdte enheder til folk i feltet. Du bliver tilknyttet faste graduate-værter der følger dig hele vejen igennem forløbet.

Vi udvikler og specialiserer dig

Fjernbanens nye signalsystem, European Railway Traffic Management System (forkortet ERTMS), er en fælles europæisk standard for signalsystemer til jernbaner, der består af togkontrolsystemet ETCS og radiosystemet GSM-R. På den danske fjernbane baseres det nye system på det såkaldte ERTMS niveau 2.

I ”Integration Testing” vil du blandt andet komme til at arbejde med de forskellige tests vi foretager for at få det nye signalsystem godkendt af myndighederne. Test-scenarierne er fastsatte af vores sikkerhedsteam og leverandører. Metode og dokumentation for testene er én af grundstenene i hvordan det nye signalsystem påvirker kompatibilitet og jernbanesikkerhed.

I ”Fjernbane IT/TMS” vil du have mulighed for at arbejde med test for brugerprocesser, funktionalitet, m.m. Herudover idriftsættelse af systemet baseret på de tests du har arbejdet med i ”integration Testing”.  

Nyuddannet ingeniør og fuld af gå-på-mod

Du er nyuddannet ingeniør eller afslutter din ingeniøruddannelse inden d. 01.09.2020. Du skal f.eks. have faglig retning inden for transport og logistik, bygning, management eller lignende. Du behøver ikke at have jernbaneerfaring, men eftersom jernbaneområdet er underlagt en del regulering, er det en fordel, hvis du har arbejdet med normer og standarder på dit studie.

Det vigtigste for os er, at du har en stor interesse for graduate-forløbet og aktivt gør dig tanker om, hvad du ønsker at få ud af dit forløb. Du har drive og gå-på-mod, og er ikke bange for ret hurtigt at få selvstændigt ansvar for dine opgaver. Din indlæringskurve bliver stejl, hvilket motiverer dig. Derudover er det vigtigt, at du er grundig og systematisk, men også kan overskue flere problemstillinger samtidigt. Det er også afgørende, at du er systematisk og organiseret i din tilgang.

Du kommer til at arbejde i en organisation bestående af mange forskellige nationaliteter, som følge af det er sproget vi benytter i organisationen engelsk. Du skal derfor være kompetent i engelsk både skriftligt og sprogligt.

Karrieremuligheder i Banedanmark

Når du er færdig med graduateprogrammet kan du f.eks. søge stillinger som TMS-tester eller ETCS-tester, men der kan også være andre karrieremuligheder. Bemærk dog, at vi ikke kan garantere fastansættelse efter endt forløb.

Løn

Du ansættes i forhold til AC-overenskomsten, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere, om jobbet som graduate i Signalsystemer så kontakt graduate-vært Mark Esmann Broberg MEBG@bane.dk eller graduate-vært Nilufar Heydari, NHDI@bane.dk

Ansøg via ansøgningslinket

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.