Gå til hovedindhold

Er UI din hobby og UX dit mellemnavn? Er du studerende med ønske om at udvikle dine kompetencer? Drømmer du om et studiejob, hvor dit bidrag gør en mærkbar forskel for slutbrugere i over 30 lande? Vil du være med til at påvirke fremtiden i en succesfuld IT-virksomhed?

Så er du måske CON-LINQs nye deltids-udvikler, med arbejdsplads i København K eller Søborg.

Initiativrig medspiller med hang til {’er
CON-LINQ skaber fremtidens rate og bookingsystem til speditionsbranchen og har de seneste år haft vokseværk i både medarbejderantal og ambitioner. Sidste år vandt vi vores første Gazelle pris og forventer at få den næste til efteråret. I takt med vores vækst er vi ved at søsætte nye projekter i samarbejde med Innovationsfonden, hvorfor du kommer med som udvikler i opbygning af en global online markedsplads indenfor shippingbranchen, med hjælp fra satellitdata. Vi vil behandle - og udfordre - dig som en professionel udvikler i sit første karrierejob, hvor din viden bliver værdsat og omsat til værdi for erhvervslivet.

Vi anvender satellitdata i applikationen, og arbejder med teknologier som ASP.net/ASP.Net Core, C#, DevExpress/DevExtreme og Responsive apps, men tidligere erfaring med disse er ikke et krav.

Dine arbejdsopgaver er frontend-design og udvikling af web-baserede systemer, hvor du får selvstændige opgaver fra udvikling af prototype til produktionsklar software. Vi forestiller os at du har erfaring med lignende løsninger fra studie eller tidligere job, med interesse for den forretningsmæssige proces bag web-applikationer.

Du vil få en grundig oplæring, løn efter kvalifikationer samt gode udviklingsmuligheder internt i organisationen efter endt studietid.

Fra tanke til Gazelle pris
Siden 2006 har CON-LINQ leveret software til speditionsbranchen, hvor vores fineste opgave er at gøre processer simple og arbejdsdagen effektiv for vores kunder. Vi er præget af en uformel omgangstone, hvor der ikke er langt fra tanke til handling, samt et højt tempo med resultater og humor i højsædet. Du bliver en aktiv del af teamet på Bredgade i København eller Søborg, hvor vi alle er passionerede omkring IT og ønsket om at være branchens bedste.

Vores systemer skaber bedre arbejdsgange for slutbrugere i over 30 lande, hvilket vi er stolte af. Derfor gør vi os umage og sætter en ære i at levere produkter og services på et højt niveau. Heldigvis har vores kunder samme opfattelse, hvorfor vi nu søger medspiller nr. 10.

Er kaffen sort, skal din cola hedde Pepsi eller foretrækker du en kold Tuborg?
Indrømmet - vi glæder os allerede til at lære dig at kende! Så hvis ovenstående lyder som noget for dig, så send din ansøgning og CV i dit foretrukne skrift - eller kode-sprog via ansøgningsknappen "Søg jobbet her" nederst på siden. Tiltrædelse kan ske hurtigst muligt eller efter aftale.

Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte Mark Hammersholt Kristensen pr. mail eller tlf. 7020 5355 alle hverdage mellem kl. 08.00-17.00.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder